Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 23.11.2017 03:43:34

L÷g nr. 129/1997 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?log=129.1997.0)
Ξ Valmynd

┌r l÷gum
nr. 129/1997, um skyldutryggingu lÝfeyrisrÚttinda og starfsemi lÝfeyrissjˇ­a.*1)

*1)Sbr. l÷g nr. 84/1998, 148/1998, 56/2000, 65/2002, 70/2004, 129/2004, 167/2006, 169/2007, 112/2008, 130/2009164/2010, 126/2011156/2011, 164/2011, 139/2013, 40/201455/2015111/2016 og 63/2017.

 I. kafli. Skyldutrygging, i­gjald og tryggingavernd.

1. gr.

(1) L÷g ■essi gilda um alla lÝfeyrissjˇ­i og samninga um tryggingavernd eins og nßnar er kve­i­ ß um Ý l÷gum ■essum.

(2) Me­ lÝfeyrissjˇ­i er ßtt vi­ fÚlag e­a stofnun sem veitir vi­t÷ku i­gjaldi til grei­slu lÝfeyris vegna elli til Šviloka, ÷rorku e­a andlßts samkvŠmt nßnari ßkvŠ­um Ý ■essum kafla, II. og III. kafla.

(3) Skyldutrygging lÝfeyrisrÚttinda felur Ý sÚr skyldu til a­ildar a­ lÝfeyrissjˇ­i og til grei­slu i­gjalds til lÝfeyrissjˇ­s og eftir atvikum til annarra a­ila samkvŠmt samningi um vi­bˇtartryggingavernd.

(4) Íllum launam÷nnum og ■eim sem stunda atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi er rÚtt og skylt a­ tryggja sÚr lÝfeyrisrÚttindi me­ a­ild a­ lÝfeyrissjˇ­i frß og me­ 16 ßra til 70 ßra aldurs.

2. gr.

(1) I­gjald til ÷flunar lÝfeyrisrÚttinda skal ßkve­i­ Ý sÚrl÷gum, kjarasamningi, rß­ningarsamningi e­a me­ ÷­rum sambŠrilegum hŠtti. Lßgmarksi­gjald til lÝfeyrissjˇ­s skal vera a.m.k. [12%]2) *1) af i­gjaldsstofni. [I­gjaldi samkvŠmt ßkv÷r­un launamanns e­a ■ess sem stundar atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi skal vari­ til aukningar lÝfeyrisrÚttinda skv. II. e­a III. kafla.]1)

(2) Um a­ild a­ lÝfeyrissjˇ­i, grei­slu lÝfeyrisi­gjalds og skiptingu i­gjaldsins milli launamanns og launagrei­anda fer eftir ■eim kjarasamningi sem ßkvar­ar lßgmarkskj÷r Ý hluta­eigandi starfsgrein, e­a sÚrl÷gum ef vi­ ß. Taki kjarasamningur ekki til vi­komandi starfssvi­s e­a sÚu rß­ningarbundin starfskj÷r ekki bygg­ ß kjarasamningi velur vi­komandi sÚr lÝfeyrissjˇ­ eftir ■vÝ sem reglur einstakra sjˇ­a leyfa. A­ild a­ lÝfeyrissjˇ­i skal tiltaka Ý skriflegum rß­ningarsamningi.

(3) Sjˇ­fÚlagi er sß sem greitt er fyrir, grei­ir e­a hefur greitt i­gjald til lÝfeyrissjˇ­s og ß hjß honum rÚttindi eins og nßnar er fyrir mŠlt Ý l÷gum ■essum. Ëheimilt er a­ neita manni um a­ild a­ lÝfeyrissjˇ­i ß grundvelli heilsufars, aldurs, hj˙skaparst÷­u, fj÷lskyldustŠr­ar e­a kyns.

1)Sbr. 2. gr. laga nr. 148/1998. 2)Sbr. 1. gr. laga nr. 167/2006. *1)Me­ 3. gr. laga nr. 167/2006 var bŠtt vi­ l÷g nr. 129/1997 ßkvŠ­i til brß­abirg­a er hljˇ­ar svo: ,,N˙ er Ý gildandi kjarasamningi kve­i­ ß um a­ lßgmarksi­gjald til lÝfeyrissjˇ­s skuli vera 10% og skal ■ß heimilt a­ mi­a ßfram vi­ hlutafallst÷luna 10% Ý 2. mßlsl. 1. mgr. 2. gr. laga ■essara ■ar til nřr kjarasamningur ÷­last gildi.”

3. gr.

(1) Lßgmarksi­gjald til lÝfeyrissjˇ­s skv. 2. gr. skal reikna­ af heildarfjßrhŠ­ greiddra launa og endurgjalds fyrir hvers konar vinnu, starf og ■jˇnustu. Stofn til i­gjalds skal vera allar tegundir launa e­a ■ˇknana fyrir st÷rf sem skattskyld eru skv. 1. mgr. 1. tölul. A-li­ar 7. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]2) Til gjaldstofns skal ■ˇ ekki telja hlunnindi sem greidd eru Ý frÝ­u, svo sem fatna­, fŠ­i og h˙snŠ­i, e­a grei­slur sem Štla­ar eru til endurgrei­slu ß ˙tl÷g­um kostna­i, t.d. ÷kutŠkjastyrki, dagpeninga og fŠ­ispeninga. Enn fremur skal ekki telja til gjaldstofns eftirlaun og lÝfeyri sem Tryggingastofnun rÝkisins e­a lÝfeyrissjˇ­ur grei­ir, bŠtur greiddar af Tryggingastofnun rÝkisins, [sj˙kradagpeninga samkvŠmt l÷gum um sj˙kratryggingar,]3) slysa- og sj˙kradagpeninga ˙r sj˙krasjˇ­um stÚttarfÚlaga og bŠtur tryggingafÚlaga vegna atvinnutjˇns af v÷ldum slysa. Ůß skal telja til i­gjaldsstofns atvinnuleysisbŠtur samkvŠmt l÷gum um atvinnuleysistryggingar. I­gjaldsstofn manns vegna vinnu hans vi­ eigin atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi [e­a vegna vinnu hans vi­ atvinnurekstur l÷ga­ila ■ar sem hann er rß­andi a­ili vegna eignar- e­a stjˇrnunara­ildar]1) skal vera jafnhßr fjßrhŠ­ skv. 2. mgr. 1. tölul. A-li­ar 7. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt, sbr. 58. gr. ■eirra laga.]2)

(2) LÝfeyrisi­gjaldi skal rß­stafa til lßgmarkstryggingaverndar, sbr. 4. gr., og eftir atvikum til vi­bˇtartryggingaverndar, sbr. 8.–10. gr.

1)Sbr. 4. gr. laga nr. 65/2002. 2)Sbr. 126. gr. laga nr. 129/2004. 3)Sbr. 73. gr. laga nr. 112/2008.

- - - - - -

6. gr.

(1) RÝkisskattstjˇri skal hafa me­ h÷ndum eftirlit me­ ■vÝ a­ lÝfeyrisi­gjald sÚ greitt vegna hvers manns sem skyldutrygging lÝfeyrisrÚttinda nŠr til.

(2) [LÝfeyrissjˇ­um og a­ilum skv. 3. mgr. 8. gr. er skylt a­ tekjußri li­nu a­ gera rÝkisskattstjˇra grein fyrir ■vÝ i­gjaldi til ÷flunar lÝfeyrisrÚttinda sem greitt hefur veri­ til ■eirra fyrir hvern rÚtthafa ß ■vÝ ßri.]1)

(3) Launagrei­endur [samkvŠmt l÷gum nr. 45/1987, um sta­grei­slu opinberra gjalda]3) og ■eir sem stunda atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi, svo og a­rir ■eir sem inna af hendi i­gjaldsskyldar grei­slur, skulu a­ tekjußri li­nu tilgreina ß launami­um e­a ß annan hßtt er rÝkisskattstjˇri ßkve­ur ■ß fjßrhŠ­ sem i­gj÷ld hvers manns mi­u­ust vi­ ßsamt heildari­gjaldi sem skila­ hefur veri­ til lÝfeyrissjˇ­s [og a­ila skv. 3. mgr. 8. gr.]1)

(4) [Hver sß sem er skylt a­ eiga a­ild a­ lÝfeyrissjˇ­i samkvŠmt l÷gum ■essum og er framtalsskyldur samkvŠmt l÷gum um tekjuskatt [---]2) skal Ý framtali sÝnu e­a ß annan hßtt er rÝkisskattstjˇri ßkve­ur tilgreina ■au i­gj÷ld til ÷flunar lÝfeyrisrÚttinda sem hann hefur greitt ß ßrinu og ■ß lÝfeyrissjˇ­i og a­ila skv. 3. mgr. 8. gr. sem hann hefur greitt til.]1)

(5) A­ tekjußri li­nu skal rÝkisskattstjˇri senda hverjum og einum lÝfeyrissjˇ­i yfirlit vegna hvers manns sem er a­ili a­ sjˇ­num samkvŠmt ■eim upplřsingum sem embŠtti­ hefur fengi­ samkvŠmt ■essari grein. ┴ yfirlitinu skulu koma fram i­gjaldsstofn og greitt i­gjald hvers manns og mˇtframlag launagrei­anda. SÚ enginn lÝfeyrissjˇ­ur tilgreindur ß framt÷lum e­a skilagreinum launagrei­anda og lÝfeyrissjˇ­a skal senda yfirliti­ til S÷fnunarsjˇ­s lÝfeyrisrÚttinda sem skal ■ß innheimta i­gjaldi­.

(6) Rß­herra skal me­ regluger­ kve­a nßnar ß um framkvŠmd ■essarar greinar.a)

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 148/1998. 2)Sbr. 127. gr. laga nr. 129/2004. 3)Sbr. 3. gr. laga n/r. 169/2007. a)Regluger­ir nr. 391/1998, sbr. 742/1998 og 224/2001.

- - - - - -

8. gr.

(1) Launam÷nnum og ■eim sem stunda atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi er heimilt a­ gera samning vi­ ■ß a­ila sem tilgreindir eru Ý 3. mgr. um tryggingavernd ß grundvelli i­gjalda sem ■eir hafa beinan rß­st÷funarrÚtt yfir skv. 1. mgr. 5. gr. I­gjaldi e­a i­gjaldshluta samkvŠmt ■eim samningi skal verja til ÷flunar lÝfeyrisrÚttinda Ý sÚreign skv. II. kafla e­a Ý sameign skv. III. kafla.

(2) RÚtthafa skv. 1. mgr. er ˇheimilt a­ framselja, ve­setja e­a ß annan hßtt rß­stafa innstŠ­u e­a rÚttindum samkvŠmt samningi um vi­bˇtartryggingavernd e­a lÝfeyrisrÚttindi Ý sÚreign nema me­ samkomulagi skv. 1.–3. tölul. 3. mgr. 14. gr. Ekki ver­ur ger­ a­f÷r Ý rÚttindum samkvŠmt slÝkum samningi og enginn skuldheimtuma­ur Ý dßnarb˙i e­a ■rotab˙i hefur rÚtt til a­ sker­a rÚttindin ß nokkurn hßtt.

(3) [Eftirtaldir a­ilar hafa heimild til a­ stunda starfsemi skv. II. kafla og taka vi­ i­gjaldi me­ samningi um vi­bˇtartryggingavernd samkvŠmt l÷gum ■essum:

  1. Vi­skiptabankar, sparisjˇ­ir og ver­brÚfafyrirtŠki, sbr. l÷g um fjßrmßlafyrirtŠki.

  2. LÝftryggingafÚl÷g, sbr. l÷g um vßtryggingastarfsemi.

  3. LÝfeyrissjˇ­ir, enda uppfylli ■eir skilyr­i 4. og 5. gr.

(4) Erlendum vi­skiptab÷nkum, sparisjˇ­um og ver­brÚfafyrirtŠkjum, sem hafa sta­festu og starfsleyfi Ý ÷­ru rÝki innan [Evrˇpska efnahagssvŠ­isins, Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a FŠreyjum]2), er heimilt a­ stunda starfsemi skv. II. kafla ■essara laga, me­ stofnun ˙tib˙s hÚr ß landi, sbr. 31. gr. laga nr. 161/2002, um fjßrmßlafyrirtŠki, e­a ßn stofnunar ˙tib˙s, sbr. 32. gr. s÷mu laga. ┴kvŠ­i 31., 32., 34. og 35. gr. ■eirra laga gilda um heimildir vi­skiptabanka, sparisjˇ­a og ver­brÚfafyrirtŠkja til a­ stunda starfsemi skv. II. kafla ■essara laga eftir ■vÝ sem vi­ ß.

(5) Erlendum lÝftryggingafÚl÷gum, sem hafa sta­festu og starfsleyfi Ý ÷­ru rÝki innan [Evrˇpska efnahagssvŠ­isins, Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamstaka Evrˇpu e­a FŠreyjum]2), er heimilt a­ stunda starfsemi skv. II. kafla ■essara laga, me­ stofnun ˙tib˙s hÚr ß landi, sbr. 64. gr. laga nr. 60/1994, um vßtryggingastarfsemi, e­a ßn stofnunar ˙tib˙s, sbr. 65. gr. ■eirra laga. ┴kvŠ­i 64.-70. gr. laganna gilda um heimildir lÝftryggingafÚlaga til a­ stunda starfsemi skv. II. kafla ■essara laga eftir ■vÝ sem vi­ ß.

(6) [Rß­herra]3) getur sett nßnari reglur um me­ hva­a hŠtti rÚtth÷fum skulu trygg­ar upplřsingar um skilmßla samninga um lÝfeyrissparna­ og vi­bˇtartryggingavernd, svo sem um efni ■eirra, form og ßunnin rÚttindi.]1)

1)Sbr. 1. gr. laga nr. 70/2004. 2)Sbr. 16. gr. laga nr. 108/2006. 3)Sbr. 254. gr. laga nr. 126/2011.

- - - - - -

VIII. KAFLI

┴rsreikningur og endursko­un.
40. gr.

(1) Stjˇrn lÝfeyrissjˇ­s og framkvŠmdastjˇri skulu semja ßrsreikning fyrir hvert reikningsßr. ┴rsreikningur skal hafa a­ geyma efnahagsreikning, fjßrstreymisyfirlit, yfirlit um breytingu ß hreinni eign til grei­slu lÝfeyris og skřringar. Enn fremur skal semja skřrslu stjˇrnar sem ßsamt ßrsreikningi mynda eina heild. Reikningsßr lÝfeyrissjˇ­s er almanaksßri­.

(2) ┴rsreikningur skal undirrita­ur af stjˇrn lÝfeyrissjˇ­s og framkvŠmdastjˇra hans. Hafi stjˇrnarma­ur e­a framkvŠmdastjˇri mˇtbßrur fram a­ fŠra gegn ßrsreikningi skal hann gera grein fyrir ■vÝ Ý ßritun sinni.

(3) ┴rsreikningur skal gefa gl÷gga mynd af fjßrhagsst÷­u lÝfeyrissjˇ­s og breytingu ß hreinni eign til grei­slu lÝfeyris. Hann skal ger­ur Ý samrŠmi vi­ l÷g, reglur og gˇ­a reikningsskilavenju.

(4) [Fjßrmßlaeftirliti­]1) skal sjß til ■ess Ý samrß­i vi­ reikningsskilarß­ a­ ß hverjum tÝma liggi fyrir skilgreining ß gˇ­ri reikningsskilavenju vi­ ger­ ßrsreiknings lÝfeyrissjˇ­s.

(5) [Fjßrmßlaeftirliti­]1) setur reglura) a­ h÷f­u samrß­i vi­ reikningsskilarß­ um uppsetningu ßrsreiknings, innihald einstakra li­a efnahagsreiknings, yfirlit um breytingar ß hreinni eign til grei­slu lÝfeyris og fjßrstreymisyfirlit og skřringar og mat ß einst÷kum li­um.

(6) [Me­ ßrsreikningum lÝfeyrissjˇ­a skal fylgja s˙ fjßrfestingarstefna sem starfa­ er eftir. Jafnframt skal fylgja ˙ttekt ß ßv÷xtun eignasafna sÝ­asta ßrs. [---]3)]2)

1)Sbr. 7. gr. laga nr. 84/1998.   2)Sbr. 10. gr. laga nr. 56/2000. 3)Sbr. 8. gr. laga nr. 106/2013a)Sbr. reglur nr. 966/2006, sbr. reglur nr. 335/2006. Reglur nr. 335/2015, sbr. reglur nr. 916/2015.

41. gr.

(1) ═ skřrslu stjˇrnar skal koma fram yfirlit um starfsemi sjˇ­sins ß ßrinu, svo og upplřsingar um atri­i er mikilvŠg eru vi­ mat ß fjßrhagslegri st÷­u sjˇ­sins og afkomu hans ß reikningsßrinu er ekki koma fram annars sta­ar Ý ßrsreikningnum.

(2) ═ skřrslu stjˇrnar skal enn fremur upplřst um eftirfarandi:

  1. atbur­i eftir uppgj÷rsdag sem hafa verulega ■ř­ingu,
     
  2. vŠntanlega ■rˇun sjˇ­sins og
     
  3. a­ger­ir sem hafa ■ř­ingu fyrir framtÝ­ar■rˇun hans.

(3) Skřrsla stjˇrnar skal veita upplřsingar um fj÷lda grei­andi sjˇ­fÚlaga ß ßrinu, fj÷lda virkra sjˇ­fÚlaga, ■.e. sjˇ­fÚlaga sem a­ jafna­i grei­a i­gj÷ld til sjˇ­sins me­ reglubundnum hŠtti Ý mßnu­i hverjum, fj÷lda lÝfeyris■ega, fj÷lda starfsmanna a­ me­altali ß reikningsßrinu, heildarfjßrhŠ­ launa, ■ˇknana e­a annarra grei­slna til starfsmanna, stjˇrnar og annarra Ý ■jˇnustu sjˇ­sins.
 

42. gr.

(1) Endursko­un hjß lÝfeyrissjˇ­i skal ger­ af l÷ggiltum endursko­anda.

(2) Endursko­andi lÝfeyrissjˇ­s mß ekki sitja Ý stjˇrn hans, vera starfsma­ur hans e­a starfa Ý ■ßgu hans a­ ÷­ru en endursko­un [---]2)

(3) Um endursko­un hjß lÝfeyrissjˇ­i gilda ßkvŠ­i [IX. kafla laga um ßrsreikninga]2), eftir ■vÝ sem vi­ ß, nema anna­ komi fram Ý ■essum l÷gum.

(4) Ver­i endursko­andi var vi­ verulega ßgalla Ý rekstri lÝfeyrissjˇ­s e­a atri­i er var­a innra eftirlit, i­gjaldainnheimtu, grei­slutryggingar ˙tlßna, me­fer­ fjßrmuna e­a ÷nnur atri­i sem veikt geta fjßrhagsst÷­u lÝfeyrissjˇ­sins, svo og ef hann hefur ßstŠ­u til a­ Štla a­ l÷g, regluger­ir e­a reglur sem gilda um starfsemina hafi veri­ brotnar, skal hann ■egar Ý sta­ gera stjˇrn sjˇ­sins og [Fjßrmßlaeftirlitinu]1) vi­vart. ┴kvŠ­i ■essarar mßlsgreinar brjˇta ekki Ý bßga vi­ ■agnarskyldu endursko­anda skv. 32. gr. laga ■essara e­a ßkvŠ­i annarra laga.

(5) [Fjßrmßlaeftirliti­]1) skal sjß til ■ess, Ý samrß­i vi­ FÚlag l÷ggiltra endursko­enda og a­ra hluta­eigandi a­ila, a­ ß hverjum tÝma liggi fyrir skilgreining ß gˇ­ri endursko­unarvenju vi­ endursko­un hjß lÝfeyrissjˇ­um. [Fjßrmßlaeftirliti­]1) setur reglura) um endursko­un lÝfeyrissjˇ­a.

1)Sbr. 7. gr. laga nr. 84/1998. 2)Sbr. 9. gr. laga nr. 106/2013a)Sbr. reglur nr. 685/2001.

43. gr.

Senda skal [Fjßrmßlaeftirlitinu]1) endursko­a­an ßrsreikning lÝfeyrissjˇ­s ßsamt skřrslu stjˇrnar ■egar eftir undirritun hans og eigi sÝ­ar en fjˇrum mßnu­um eftir lok reikningsßrs. Meginni­urst÷­ur ßrsreiknings skal birta opinberlega og Ý samrŠmdu formi sem [Fjßrmßlaeftirliti­]1) ßkve­ur. SlÝkar meginni­urst÷­ur skulu liggja frammi Ý starfsst÷­ vi­komandi lÝfeyrissjˇ­s og vera a­gengilegar fyrir sjˇ­fÚlaga.

1)Sbr. 7. gr. laga nr. 84/1998

[┴kvŠ­i til brß­abirg­a

VIII.

[(1) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 11. og 12. gr. er rÚtthafa sÚreignarsparna­ar heimilt ß tÝmabilinu [1. jan˙ar 2014 til 1. jan˙ar 2015]5)6)7) a­ sŠkja um ˙tgrei­slu sÚreignarsparna­ar, sem myndast hefur af vi­bˇtari­gjaldi skv. II. kafla, til v÷rslua­ila skv. 3.-5. mgr. 8. gr. og skal grei­slum hßtta­ eftir ■vÝ sem nßnar er mŠlt fyrir um Ý ßkvŠ­i ■essu.

(2) Heimilt er ß ■vÝ tÝmabili sem tilgreint er Ý 1. mgr. a­ hefja ˙tborgun innstŠ­u sÚreignarsparna­ar rÚtthafa, ßsamt v÷xtum, a­ fjßrhŠ­ sem hinn [1. jan˙ar 2014]5)6)7) nemur samanlagt allt a­ [9.000.000 kr.]7) ˇhß­ ■vÝ hvort s˙ heildarfjßrhŠ­ sÚreignarsparna­ar er Ý v÷rslu hjß fleiri en einum v÷rslua­ila. Skal s˙ fjßrhŠ­ grei­ast ˙t me­ j÷fnum mßna­arlegum grei­slum, a­ frßdreginni sta­grei­slu samkvŠmt l÷gum um sta­grei­slu opinberra gjalda, ß 15 mßna­a tÝmabili frß ■vÝ a­ bei­ni um ˙tgrei­slu er l÷g­ fram hjß v÷rslua­ila. ┌tgrei­slutÝmi styttist hlutfallslega ef um lŠgri fjßrhŠ­ en [9.000.000 kr.]7) er a­ rŠ­a.

(3) Vi­ ßkv÷r­un fjßrhŠ­ar rÚtthafa til ˙tborgunar skal draga frß hßmarksfjßrhŠ­, ■.e. allt a­ [9.000.000 kr.]7)., samanlag­a fjßrhŠ­ ■ess sÚreignarsparna­ar sem ■egar hefur veri­ greiddur ˙t ß grundvelli ßkvŠ­isins eins og ■a­ hljˇ­a­i fyrir [1. jan˙ar 2014]5)6)7). SÚ ˇska­ eftir ˙tgrei­slum samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu fellur fyrra grei­slufyrirkomulag ni­ur, en samanl÷g­ heimil heildarfjßrhŠ­ ˙tborgunar, allt a­ [9.000.000 kr.]7), grei­ist ˙t Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 2. mgr., sbr. fyrri mßlsli­ ■essarar mßlsgreinar.

(4) Ëski rÚtthafi eftir ˙tgrei­slu sÚreignarsparna­ar skv. 2. mgr. skal hann leggja fram umsˇkn ■ess efnis hjß vi­komandi v÷rslua­ila. Ef rÚtthafi ß sÚreignarsparna­ hjß fleiri en einum v÷rslua­ila skal hann gera grein fyrir ■vÝ Ý umsˇkn sinni.

(5) V÷rslua­ilar sÚreignarsparna­ar taka ßkv÷r­un um umsˇkn rÚtthafa skv. 2. mgr. og hafa umsjˇn me­ ˙tgrei­slu ß sÚreignarsparna­i hans.

(6) Skuldheimtum÷nnum er ˇheimilt a­ krefjast ■ess a­ skuldarar taki ˙t sÚreignarsparna­ sinn samkvŠmt ■essu ßkvŠ­i, sbr. 2. mgr. 8. gr.

(7) RÝkisskattstjˇri hefur eftirlit me­ ˙tgrei­slum sÚreignarsparna­ar samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu.

(8) Rß­herra er heimilt me­ regluger­a) a­ kve­a nßnar ß um fyrirkomulag eftirlits og ˙tgrei­slu sÚreignarsparna­ar.

(9) ┌tgrei­sla sÚreignarsparna­ar samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu hefur ekki ßhrif ß bŠtur samkvŠmt l÷gum um almannatryggingar og l÷gum um fÚlagslega a­sto­. Ůß hefur ˙tgrei­slan ekki ßhrif ß grei­slu h˙saleigubˇta skv. 9. gr. laga um h˙saleigubŠtur, grei­slu barnabˇta e­a vaxtabˇta skv. 68. gr. laga um tekjuskatt, atvinnuleysisbˇta skv. 36. gr. laga um atvinnuleysistryggingar og grei­slur til foreldra langveikra e­a alvarlega fatla­ra barna, sbr. 22. gr. laga nr. 22/2006.

(10) Um afgrei­slu umsˇkna, sem borist hafa Ý gildistÝ­ eldra ßkvŠ­is og ˇafgreiddar kunna a­ vera, skal fara eftir ßkvŠ­i ■essu, svo breyttu, frß og me­ gildist÷ku ■ess.]2)3)4)]1)

1) Sbr. 3. gr. laga nr. 13/2009. 2)Sbr. 41. gr. laga nr. 130/2009. 3)Sbr. 16. gr. laga nr. 164/2010. 4)Sbr. 4. gr. laga nr. 122/2011. 5)Sbr. 38. gr. laga nr. 164/2011. 6)Sbr. 24. gr. laga nr. 146/2012. 7)Sbr. 27. gr. laga nr. 139/2013a)Regluger­ nr. 290/2009.

XIV.

[Vi­ ßlagningu opinberra gjalda 2012 [---]2) skulu a­ilar sem falla undir 6. tölul. 4. gr. laga nr. 90/2003, um tekjuskatt, og lÝfeyrissjˇ­ir sem starfa samkvŠmt sÚrl÷gum, grei­a sÚrstakt gjald Ý rÝkissjˇ­ sem nemur 0,0814% af hreinni eign til grei­slu lÝfeyris, sbr. 39. gr., eins og h˙n er Ý lok nŠstli­ins ßrs. Gjalddagi er 1. nˇvember 2012 [---]2) og eindagi 15 d÷gum sÝ­ar. Grei­a skal fyrir fram upp Ý ßlagt gjald hinn 31. desember 2011 [---]2) og mi­ast s˙ grei­sla vi­ hreina eign til grei­slu lÝfeyris eins og h˙n var Ý ßrslok 2010 [---]2) og ■a­ skatthlutfall sem kve­i­ er ß um Ý ßkvŠ­i ■essu. Um ßlagningu og innheimtu fer samkvŠmt ßkvŠ­um X.–XIII. kafla laga nr. 90/2003, um tekjuskatt, eftir ■vÝ sem vi­ ß.]1)

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 156/2011. 2)Sbr. 26. gr. laga nr. 146/2012.

XVI.
 

[(1) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 11. og 12. gr. er rÚtthafa sÚreignarsparna­ar heimilt a­ nřta vi­bˇtari­gjald, vegna launagrei­slna ß tÝmabilinu 1. j˙lÝ 2014 til [30. j˙nÝ 2019],3) til grei­slu inn ß h÷fu­stˇl lßna sem tekin eru vegna ÷flunar Ýb˙­arh˙snŠ­is til eigin nota. Skilyr­i er a­ lßnin sÚu trygg­ me­ ve­i Ý Ýb˙­arh˙snŠ­i og a­ vaxtagj÷ld af ■eim sÚu grundv÷llur ˙treiknings vaxtabˇta.

(2) Heimild einstaklings skv. 1. mgr. takmarkast vi­ allt a­ 4% framlag rÚtthafa e­a 333 ■˙s. kr. og allt a­ 2% framlag launagrei­anda e­a 167 ■˙s. kr. af i­gjaldsstofni e­a a­ hßmarki samanlagt 500 ■˙s. kr. ß almanaksßri. Hjß hjˇnum og einstaklingum, sem uppfylla skilyr­i til samsk÷ttunar skv. 3. mgr. 62. gr. laga nr. 90/2003, takmarkast heimildin vi­ allt a­ 4% framlag rÚtthafa e­a 500 ■˙s. kr. og allt a­ 2% framlag launagrei­anda e­a 250 ■˙s. kr. af i­gjaldsstofni e­a a­ hßmarki samanlagt 750 ■˙s. kr. ß almanaksßri. Grei­sla inn ß lßn getur ■ˇ aldrei numi­ hŠrri fjßrhŠ­ en sem nemur inneign rÚtthafa vegna greiddra i­gjalda ß hverjum tÝma. Skilyr­i er a­ i­gj÷ld sÚu greidd reglulega og a­ framlag rÚtthafa sÚ aldrei lŠgra en framlag launagrei­anda skv. 1. mßlsl.

(3) Umsˇkn rÚtthafa um grei­slu inn ß lßn skv. 1. mgr. skal beint rafrŠnt til rÝkisskattstjˇra ß ■vÝ formi sem hann ßkve­ur. Umsˇkn gildir um i­gj÷ld sem greidd eru eftir a­ umsˇkn berst, ■ˇ getur umsˇkn gilt frß 1. j˙lÝ 2014 ef h˙n berst fyrir 1. september sama ßr.

(4) UmsŠkjanda er skylt a­ upplřsa rÝkisskattstjˇra rafrŠnt um breytingar ß forsendum umsˇknar, svo sem um hj˙skaparst÷­u, lßn og v÷rslua­ila sÚreignarsparna­ar.

(5) V÷rslua­ilar og lßnveitendur, eftir ■vÝ sem vi­ ß, skulu a­ bei­ni rÝkisskattstjˇra sta­festa hvort ■Šr upplřsingar sem umsŠkjandi veitir eru rÚttar.

(6) RÝkisskattstjˇri skal halda skrß yfir nau­synlegar upplřsingar vegna framkvŠmdar ßkvŠ­is ■essa. Skrßin skal m.a. bygg­ ß eftirfarandi upplřsingum:

  1. Upplřsingum frß umsŠkjanda sem sta­festar hafa veri­ af v÷rslua­ilum sÚreignarsparna­ar og lßnveitendum, eftir ■vÝ sem vi­ ß.
     
  2. Upplřsingum frß lßnveitendum um grei­sluskilmßla lßna.
     
  3. Upplřsingum sem rÝkisskattstjˇri rŠ­ur yfir ß grundvelli skattframkvŠmdar, eftir ■vÝ sem nau­synlegt er.

(7) A­ fengnum upplřsingum skv. 6. mgr. getur grei­sla fari­ fram.

(8) V÷rslua­ilar skulu eiga a­gang a­ upplřsingum um sÝna vi­semjendur ˙r skrß rÝkisskattstjˇra skv. 6. mgr. Ůß skulu v÷rslua­ilar rß­stafa greiddum i­gj÷ldum til ■eirra lßnveitenda sem umsŠkjendur hafa vali­ eigi sjaldnar en fjˇrum sinnum ß ßri, Ý fyrsta sinn Ý nˇvember 2014 en eftir ■a­ eigi sjaldnar en ß ■riggja mßna­a fresti. [V÷rslua­ilum er ■ˇ heimilt a­ rß­stafa greiddum i­gj÷ldum til lßnveitenda sjaldnar en ß ■riggja mßna­a fresti enda hafi valin lßn umsŠkjenda fŠrri en fjˇra gjalddaga ß ßri.]2) V÷rslua­ilar skulu rß­stafa grei­slum til lßnveitenda ß ■eim tÝma ■egar grei­slur geta fari­ inn ß h÷fu­stˇl valinna lßna Ý skilum skv. 1. mßlsl. 9. mgr. Upplřsingar um grei­slur skulu sendar rafrŠnt til rÝkisskattstjˇra.

(9) Lßnveitendur skulu rß­stafa grei­slum frß v÷rslua­ilum skv. 8. mgr. inn ß h÷fu­stˇl valinna lßna. SÚu lßn Ý vanskilum fer um grei­sluna eftir hef­bundinni grei­slur÷­ samkvŠmt lßnaskilmßlum. Hafi umsŠkjandi noti­ grei­sluj÷fnunar ß grundvelli laga nr. 63/1985, sbr. l÷g nr. 107/2009, skal fyrst grei­a inn ß skuld ß j÷fnunarreikningi.

(10) Skuldheimtum÷nnum er ˇheimilt a­ krefjast ■ess a­ skuldarar rß­stafi i­gjalda­grei­slum samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu, sbr. 2. mgr. 8. gr.

(11) Rß­herra er heimilt me­ regluger­a) a­ kve­a nßnar ß um framkvŠmd ßkvŠ­isins, m.a. um umsˇknarferil, grei­slur, eftirlit og kostna­.]1)

1)Sbr. 1. gr. laga nr. 40/20142)Sbr. 1. gr. laga nr. 55/2015. 3)Sbr. 9. gr. laga nr. 111/2016. a)Regluger­ nr. 991/2014.

XVII.

[(1) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 11. og 12. gr. er rÚtthafa sÚreignarsparna­ar heimilt a­ taka ˙t vi­bˇtari­gjald sem greitt hefur veri­ ß tÝmabilinu 1. j˙lÝ 2014 til [30. j˙nÝ 2019]2) og nřta til ÷flunar Ýb˙­arh˙snŠ­is til eigin nota, ■ˇ eigi sÝ­ar en 30. j˙nÝ 2019. Skilyr­i er a­ rÚtthafi sÚ ekki eigandi a­ Ýb˙­arh˙snŠ­i ß ■vÝ tÝmabili ■egar heimildin er nřtt.

(2) Heimild einstaklings skv. 1. mgr. takmarkast vi­ allt a­ 4% framlag rÚtthafa e­a 333 ■˙s. kr. og allt a­ 2% framlag launagrei­anda e­a 167 ■˙s. kr. af i­gjaldsstofni, e­a a­ hßmarki samanlagt 500 ■˙s. kr. ß almanaksßri og 1,5 millj. kr. samtals. Hjß hjˇnum og einstaklingum, sem uppfylla skilyr­i til samsk÷ttunar skv. 3. mgr. 62. gr. laga nr. 90/2003, takmarkast heimildin vi­ allt a­ 4% framlag rÚtthafa e­a 500 ■˙s. kr. og allt a­ 2% framlag launagrei­anda e­a 250 ■˙s. kr. af i­gjaldsstofni, a­ hßmarki samanlagt 750 ■˙s. kr. ß almanaksßri og 2.250.000 kr. samtals. ┌tgrei­sla getur ■ˇ aldrei numi­ hŠrri fjßrhŠ­ en sem nemur inneign rÚtthafa vegna greiddra i­gjalda ß tÝmabilinu 1. j˙lÝ 2014 til [30. j˙nÝ 2019]3). Skilyr­i er a­ i­gj÷ld sÚu greidd reglulega og a­ framlag rÚtthafa sÚ aldrei lŠgra en framlag launagrei­anda skv. 1. mßlsl.

(3) Umsˇkn um nřtingu sÚreignarsparna­ar til ÷flunar Ýb˙­arh˙snŠ­is til eigin nota skal beint rafrŠnt til rÝkisskattstjˇra ß ■vÝ formi sem hann ßkve­ur. UmsŠkjandi skal Ý umsˇkn framvÝsa g÷gnum sem sřna fram ß a­ skilyr­i 1. mgr. sÚu uppfyllt. Ůinglřstur kaupsamningur, afsal e­a skrßning Ýb˙­arh˙snŠ­is Ý Ůjˇ­skrß, ßsamt sta­festingu frß Ůjˇ­skrß um a­ rÚtthafi sÚ ekki skrß­ur eigandi a­ ÷­ru Ýb˙­arh˙snŠ­i eru me­al ■eirra gagna sem fullnŠgjandi geta talist skv. 2. mßlsl.

(4) RÝkisskattstjˇri mi­lar upplřsingum ˙r umsˇkn til vi­eigandi v÷rslua­ila sem sta­festir grei­slus÷gu i­gjalda og grei­ir i­gj÷ldin ˙t.

(5) Skuldheimtum÷nnum er ˇheimilt a­ krefjast ■ess a­ skuldarar rß­stafi sÚreignar­sparna­i samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu, sbr. 2. mgr. 8. gr.

(6) RÝkisskattstjˇri hefur eftirlit me­ ˙tgrei­slum i­gjalda samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu.

(7) Rß­herra er heimilt me­ regluger­a) a­ kve­a nßnar ß um framkvŠmd ßkvŠ­isins, m.a. um umsˇknarferil, ˙tborgun, eftirlit og kostna­.]1)

1)Sbr. 1. gr. laga nr. 40/2014. 2)Sbr. 9. gr. laga nr. 111/20163)Sbr. 5. gr. laga nr. 63/2017. a)Regluger­ nr. 991/2014.

Fara efst ß sÝ­una ⇑