Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 6.12.2019 02:36:45

Regluger­ nr. 50/1993, kafli 3 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?reg=50.1993.3)
Ξ Valmynd

III. KAFLI

Sameiginlegar reglur um bˇkhald vir­isaukaskattsskyldra a­ila.
13. gr.

(1) FŠra skal bˇkhald samkvŠmt regluger­ ■essari ß skřran og a­gengilegan hßtt og haga ■vÝ ■annig a­ ■ar komi fram ■Šr fjßrhŠ­ir sem skatta­ili skal gefa upp ß vir­isaukaskattsskřrslu Ý lok hvers uppgj÷rstÝmabils. ┴vallt skal vera hŠgt a­ rekja einstakar fjßrhŠ­ir Ý uppgj÷rsg÷gnum til ■eirra fŠrslna og fylgiskjala sem ß er byggt Ý bˇkhaldi. Ůannig skulu skattyfirv÷ld jafnan geta gengi­ ˙r skugga um rÚttmŠti vir­isaukaskattsskřrslna og ■eirra fylgiskjala og uppgj÷rsgagna sem a­ baki liggja.

(2) Skatta­ilar skulu fŠra bˇkhald samkvŠmt regluger­ ■essari fyrir hvert uppgj÷rstÝmabil ß­ur en vir­isaukaskattsskřrsla tÝmabilsins er send.

Kaup.
14. gr.

     ═ bˇkhaldi skal skrß vegna hvers uppgj÷rstÝmabils ■au kaup v÷ru og skattskyldrar ■jˇnustu sem innlendir seljendur hafa gert skatta­ila reikning fyrir ß tÝmabilinu, svo og ■ann innflutning hans sem hefur veri­ tollafgreiddur ß tÝmabilinu. Ekki skiptir mßli Ý ■essu sambandi hvort grei­sla vegna kaupanna hefur veri­ innt af hendi.

15. gr.

(1) Skj÷l, sem fŠrsla innskatts Ý bˇkhald er bygg­ ß, skulu uppfylla skilyr­i II. kafla regluger­ar ■essarar um form og efni. Ínnur skj÷l en frumrit s÷lureikninga, frumrit mˇttekinna kreditreikninga, [[frumrit gÝrˇse­la]1), afreikningar og rafrŠnir s÷lureikningar]2), sbr. 3.-6. gr. og [5. mgr. 8. gr.]3), teljast ekki fullnŠgjandi til s÷nnunar innskatti. [Frumrit kvittunar e­a s÷lureiknings e­a rafrŠnn reikningur skal liggja til grundvallar fŠrslu ß innskatti vegna innborgunar ß vi­skipti, sbr. 7. gr.]4) Grei­sluskjal frß tollyfirv÷ldum ■ar sem vir­isaukaskattur kemur sÚrstaklega fram skal liggja til grundvallar innskatti vegna eigin innflutnings skatta­ila.

(2) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. mß fŠrsla ß innskatti vegna sameiginlegra innkaupa tveggja e­a fleiri rekstrara­ila, sem einn s÷lureikningur er gefinn ˙t fyrir, byggjast ß sameiginlegri greinarger­ ■ar sem fram komi nafn og kennitala allra kaupenda, svo og skipting ver­s og vir­isaukaskatts. ┴rita skal ß frumrit s÷lureiknings hver var­veitir ■a­. Ljˇsrit ßrita­s s÷lureiknings skal liggja fyrir Ý bˇkhaldi allra a­ila ßsamt greinarger­ ef h˙n er ger­ ß sÚrst÷ku skjali. [Ůegar um er a­ rŠ­a rafrŠnan s÷lureikning skal ßkvŠ­i­ um ßrita­ frumrit teljast uppfyllt ef ßrita­ prenta­ eintak reikningsins liggur fyrir hjß hverjum a­ila kaupanna ßsamt greinarger­inni.]2) [[Ůß geta samrekstrara­ilar sem halda sameiginlegt bˇkhald skv. 2. mgr. 1. gr. laga nr. 145/1994, um bˇkhald, fŠrt innskatt eftir sÚrstakri sundurli­un a­ rÚttri tilt÷lu Ý vi­eigandi reikninga Ý bˇkhaldi hvers a­ila.]1)]3) *1)

(3) [Skj÷l ˙r tekjuskrßningarkerfi, sem fengi­ hafa sam■ykkt rÝkisskattstjˇra skv. 10. gr. geta legi­ til grundvallar fŠrslu ß innskatti Ý bˇkhaldi, ÷nnur en grei­sluyfirlit grei­slukortafyrirtŠkja [, enda beri skjali­ me­ sÚr tilvÝsun Ý sam■ykkt rÝkisskattstjˇra (TS-n˙mer).]3)]1)

(4) [Ef seljandi gefur ˙t rafrŠnan reikning og kaupandi er ekki me­ rafrŠnt bˇkhaldskerfi er prenta­ eintak rafrŠna reikningsins skv. III. kafla regluger­ar nr. 505/2013 innskattsskjal hans. Auk ■eirra form- og efniskrafna sem ger­ar eru Ý 1. mgr. skal ß prentu­u eintaki rafrŠns reiknings koma fram a­ hann uppfylli kr÷fur regluger­ar nr. 505/2013.]3)4)

(5) [A­ form- og efnisskilyr­um 4. og 5. gr. uppfylltum getur grei­slukvittun sjˇ­vÚlar, sem ß uppruna sinn Ý rafrŠnu bˇkhaldskerfi Ý skilningi 5. mßlsl. 5. mgr. 8. gr., legi­ til grundvallar innskatti enda komi sß uppruni fram vi­ prentun hennar, sbr. 2. mßlsl. 4. mgr.]3)

(6) [┴kvŠ­i 2. mßlsl. 4. mgr., e­a eftir atvikum 5. mgr., taka einnig til prenta­s eintaks rafrŠns [reiknings]4) vegna sameiginlegra innkaupa, sbr. 2. mgr.]3)

1)Sbr. 9. gr. regluger­ar nr. 136/1997. 2)Sbr. 8. gr. regluger­ar nr. 599/1999. 3)Sbr. 5. gr. regluger­ar nr. 16/2001. 4)Sbr. 2. gr. regluger­ar nr. 615/2013. *1)Efnislega hefur ■essi mßlsli­ur ekki breyst. HÚr er einungis um tilfŠrslu a­ rŠ­a, ■.e. mßlsli­ur ■essi var 4. mßlsl. 2. mgr. 15. gr. en ver­ur 5. mßlsl.

16. gr.

     FŠra skal til lŠkkunar ß innskatti uppgj÷rstÝmabilsins ■ann vir­isaukaskatt sem fram kemur ß kreditreikningi seljenda vegna endursendrar v÷ru e­a afslßttar frß ver­i ß­ur keyptrar skattskyldrar v÷ru e­a ■jˇnustu, ■ar ß me­al vegna skilyrts afslßttar sem ver­ur virkur eftir afhendingu.

17. gr.

(1) Bˇkhaldi skal haga­ ■annig a­ skattyfirv÷ld geti haft eftirlit me­ ■vÝ a­ a­ili lei­rÚtti innskatt sinn ef breyting ver­ur ß forsendum frßdrßttar innskatts af keyptum varanlegum rekstrarfjßrmunum, sbr. IV. kafla regluger­ar um innskatt.a)

(2) Skatta­ili skal fŠra upplřsingar um breytingar ß forsendum frßdrßttar innskatts Ý bˇkhald sitt e­a var­veita ■Šr me­ bˇkhaldsg÷gnum.

(3) Ef starfsemi a­ila er a­ hluta skattskyld en a­ hluta undan■egin skattskyldu (bl÷ndu­ starfsemi) skal hann halda sÚrstakt yfirlit um kaup varanlegra rekstrarfjßrmuna. Sama gildir ef a­ili notar varanlega rekstrarfjßrmuni ■annig a­ innskattsfrßdrßttur vegna ÷flunar ■eirra er a­eins heimill a­ hluta. ┴ yfirliti ■essu skal sundurli­a kaupver­ ßn vir­isaukaskatts, vir­isaukaskatt sem greiddur var af kaupunum, vir­isaukaskatt sem a­ili getur tali­ til innskatts, svo og ■Šr lei­rÚttingar ß innskatti sem ger­ar eru vegna vi­komandi rekstrarfjßrmunar. Hafi a­ili yfirteki­ lei­rÚttingarskyldu, sbr. 15. gr. regluger­ar um innskatt, skulu upplřsingar um fjßrhŠ­ ■ess innskatts, sem lei­rÚttingarskyldan tekur til, fŠr­ar ß yfirliti­.

a)Sbr. regluger­ nr. 192/1993.

Sala.
18. gr.

     Til skattskyldrar veltu hvers uppgj÷rstÝmabils skal Ý bˇkhaldi telja hvers kyns afhendingu skattskyldrar v÷ru og ■jˇnustu ß tÝmabilinu, ˙ttekt eiganda til eigin nota, svo og a­ra afhendingu ß tÝmabilinu sem telst til skattskyldrar veltu skv. 11. gr. laga nr. 50/1988, sbr. 12. gr. s÷mu laga. Innborganir, sbr. 3. mgr. 13. gr. laganna, skal telja til skattskyldrar veltu ■ess tÝmabils ■egar ■Šr eru mˇtteknar.

19. gr.

(1) [TekjufŠrsla skal bygg­ ß samritum af ˙tgefnum s÷lureikningum, sbr. 3.-5. gr. og/e­a [s÷luuppgj÷rsyfirliti]2) skv. 3. mgr. 4. gr., 2. mgr. 5. gr. A og 1. mgr. 12. gr., e­a g÷gnum ˙r tekjuskrßningarkerfi sem a­ili hefur fengi­ heimild fyrir, skv. 10. gr., svo og fŠrslum Ý undirbˇk skv. 11. gr.]1)

(2) Ůeir sem afhenda framlei­slu sÝna til vinnslu e­a endurs÷lu geta lagt afreikninga, sem saml÷g, samvinnufÚl÷g og a­rir slÝkir a­ilar gefa ˙t, sbr. 6. gr., til grundvallar tekjufŠrslu sinni.

1)Sbr. 10. gr. regluger­ar 136/1997. 2)Sbr. 9. gr. regluger­ar 599/1999.

20. gr.

     Til s÷nnunar ■vÝ a­ sala sÚ undan■egin skattskyldri veltu skv. 1. mgr. 12. gr. laga nr. 50/1988 skal seljandi var­veita ˙tflutningsskřrslu e­a ÷nnur sambŠrileg g÷gn me­ vi­komandi s÷lureikningum. RÝkisskattstjˇri setur nßnari reglur um hva­a g÷gn hÚr um rŠ­ir.

┌tlag­ur kostna­ur.
21. gr.

(1) Kostna­ur, sem seljandi hefur lagt ˙t fyrir kaupanda, ■arf ekki a­ teljast hluti skattver­s seljanda, enda endurkrefji hann kaupanda um kostna­inn ßn nokkurs ßlags e­a ■ˇknunar, s÷lureikningur vegna kostna­arins sÚ skrß­ur ß nafn kaupanda sem fßi Ý hendur frumrit reikningsins [[e­a prenta­ eintak [rafrŠns reiknings ßrita­ um a­ hann sÚ ˙r rafrŠnu reikningakerfi]4)]2)]3) ßsamt uppgj÷ri. Vir­isaukaskattur vegna ■essara innkaupa er ekki hluti innskatts seljanda.

(2) ═ uppgj÷ri a­ila skal tilgreina fjßrhŠ­ir allra reikninga vegna ˙tlag­s kostna­ar, ßsamt tegundum kostna­ar og n÷fnum seljenda. ┴rita­ eintak uppgj÷rsins (samrit) skal vera bˇkhaldsskjal seljanda.

(3) [Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. er heimilt a­ halda opinberum ■jˇnustugj÷ldum, sem greidd eru Ý tengslum vi­ s÷lu ß skattskyldri v÷ru e­a ■jˇnustu, fyrir utan skattver­ sem ˙tl÷g­um kostna­i, ■ˇtt frumrit reiknings sÚ skrß­ ß seljanda og kaupandi fßi ekki frumrit reiknings Ý hendur, enda sÚ kaupandi endurkrafinn um kostna­inn ßn nokkurs ßlags e­a ■ˇknunar.]1)

1)Sbr. 11. gr. regluger­ar nr. 136/1997. 2)Sbr. 10. gr. regluger­ar nr. 599/1999. 3)Sbr. 6. gr. regluger­ar nr. 16/2001. 4)Sbr. 3. gr. regluger­ar nr. 615/2013.

Fara efst ß sÝ­una ⇑