Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 18.10.2017 07:35:55

L÷g nr. 90/2003, kafli 6 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?log=90.2003.6)
Ξ Valmynd

 ┴lagningarßr:

VI. KAFLI
Tekjuskatts˙treikningur, afslŠttir og barnabŠtur.
Skattstigi manna.
66. gr.
 
(1) Tekjuskattur ■eirra manna, sem skattskyldir eru skv. 1. gr. laga ■essara og hafa veri­ heimilisfastir hÚr ß landi allt tekjußri­, skal reiknast af tekjuskattsstofni ■eirra skv. 1. og 3. tölul. 61. gr. sem hÚr segir:
  1. [Af tekjuskattsstofni a­ [8.400.000 kr.]10)13)14) reiknast [22,5%]7)14) tekjuskattur.
     
  2. [---]14)
     
  3. Af ■vÝ sem umfram er [8.400.000 kr.]10)14) *1) reiknast [31,8%]7) tekjuskattur.
     
  4. [SÚ tekjuskattsstofn annars samskatta­s a­ila hŠrri en 8.400.000 kr. skal ■a­ sem umfram er skattlagt me­ 22,5% skatthlutfalli allt a­ helmingi ■eirrar fjßrhŠ­ar sem tekjuskattsstofn ■ess tekjulŠgri er undir 8.400.000 kr., ■ˇ reiknast 22,5% skatthlutfall aldrei af hŠrri fjßrhŠ­ en 4.200.000 kr. vi­ ■essar a­stŠ­ur.]14)

  5. FjßrhŠ­arm÷rk tekjuskattsstofns skv. 1.-4. tölul. skulu taka breytingum Ý upphafi hvers ßrs Ý rÚttu hlutfalli vi­ hŠkkun ß launavÝsit÷lu frß upphafi til loka nŠstli­ins tˇlf mßna­a tÝmabils. Breytingarnar ß framangreindum vi­mi­unarm÷rkum skal birta me­ auglřsingu [rß­herra]9) fyrir upphaf sta­grei­slußrs Ý fyrsta sinn Ý ßrslok 2010.]5) 

  6. Frß reikna­ri fjßrhŠ­ skv. [1. - 3. tölul.]7) [og 5. mgr.]8) dregst persˇnuafslßttur skv. A-li­ 67. gr.
     
  7. [---]16)

S˙ fjßrhŠ­, sem ■annig fŠst, telst tekjuskattur ßrsins.

(2) Tekjuskattur af ■eim tekjum barna, sem um rŠ­ir Ý 2. mgr. 64. gr., skal vera 4% af tekjum umfram [180.000]1)11) kr. og skal barn ekki njˇta persˇnuafslßttar.
 
(3) [Tekjuskattur af fjßrmagnstekjum einstaklinga utan rekstrar skal vera [20%]6) af ■eim tekjum. Til fjßrmagnstekna teljast Ý ■essu sambandi tekjur skv. 1.-8. tölul. C-li­ar 7. gr., ■.e. vextir, ar­ur, leigutekjur, s÷luhagna­ur og a­rar eignatekjur. [---]3)]2) [١ skal ekki reikna tekjuskatt skv. 1. mßlsl. af heildarvaxtatekjum a­ fjßrhŠ­ [125.000 kr.]11) ß ßri hjß manni og [50%]14) af tekjum manns af ˙tleigu Ýb˙­arh˙snŠ­is [til b˙setu leigjanda]14).]5) 
 
(4) S˙ fjßrhŠ­, sem reiknast skv. 3. mgr., skal vera endanleg ßlagning ß fjßrmagnstekjur. Skulu engin ÷nnur opinber gj÷ld, sem reiknu­ eru ß tekjuskattsstofn, leggjast ß ■essar tekjur. S÷mulei­is skulu tekjurnar ekki taldar til tekjuskattsstofns til vi­mi­unar vi­ ˙treikning bˇta e­a annarra grei­slna samkvŠmt l÷gum um almannatryggingar, l÷gum um [h˙snŠ­isbŠtur]15) e­a ÷­rum l÷gum nema sÚrstaklega sÚ kve­i­ ß um ■a­ Ý ■eim l÷gum. Um afdrßtt skatts af vaxtatekjum og ar­i samkvŠmt ■essari mßlsgrein skulu ß tekjußrinu gilda l÷g um sta­grei­slu skatts af slÝkum tekjum samkvŠmt ■vÝ sem nßnar er kve­i­ ß um Ý ■eim l÷gum.
[---]8)12) 
 
1)Sbr. 8. gr. laga nr. 129/2004. 2)Sbr. 6. gr. laga nr. 76/2007. 3)Sbr. 5. gr. laga nr. 166/2007. 4)Sbr. 8. gr. laga nr. 173/2008. 5)Sbr. 13. gr. laga nr. 128/20096)Sbr. 1. gr. laga nr. 164/2010. 7)Sbr. 10. gr. laga nr. 165/2010. 8)Sbr. 4. gr. laga nr. 73/2011. 9)Sbr. 377. gr. laga nr. 126/2011. 10)Sbr. 4. gr. laga nr. 164/2011. 11)Sbr. 1. gr. laga nr. 139/201312)Sbr. 10. gr. laga nr. 142/2013. 13)Sbr. 1. gr. laga nr. 146/2013. 14)Sbr. 1. gr. laga nr. 125/2015. 15)Sbr. 32. gr. laga nr. 75/02016. 16) Sbr. 5. gr. laga nr. 59/2017.*1)N˙ 9.415.428 kr. Vi­ breytingu ß fjßrhŠ­um Ý 1. og 2. tölul. mßlsgreinarinnar vir­ist hafa lß­st a­ gera breytingar ß fjßrhŠ­inni Ý 3. og 4. tölul.
 
67. gr.
 
A
Persˇnuafslßttur manna, sem um rŠ­ir Ý 1. mgr. 66. gr., skal vera [530.466 kr.]2)4) *1) [Persˇnuafslßttur skal Ý upphafi hvers ßrs taka breytingu Ý rÚttu hlutfalli vi­ mismun ß vÝsit÷lu neysluver­s vi­ upphaf og lok nŠstli­ins tˇlf mßna­a tÝmabils.]5) [[---]4) FjßrhŠ­ persˇnuafslßttar skal birta me­ auglřsingu [rß­herra]6) fyrir upphaf sta­grei­slußrs.]2)  (1)

Nemi persˇnuafslßttur skv. 1. mgr. hŠrri fjßrhŠ­ en reikna­ur tekjuskattur af tekjuskatts­stofni skv. 1. tölul. 1. mgr. 66. gr. skal rÝkissjˇ­ur leggja fram fÚ sem nemur allt a­ ■eim mun, og skal ■vÝ rß­stafa­ fyrir hvern mann til a­ grei­a ˙tsvar hans ß ßlagningarßrinu [---]1) [og ■vÝ, sem ■ß kann a­ vera ˇrß­stafa­, til grei­slu au­leg­arskatts hans ß ßlagningarßrinu]7). Sß persˇnu­af­slßttur, sem ■ß er enn ˇrß­stafa­, fellur ni­ur nema um sÚ a­ rŠ­a ˇrß­stafa­an persˇnuafslßtt annars hjˇna, sem skattlagt er samkvŠmt ßkvŠ­um 62. gr., og skal ■ß ˇrß­­st÷fu­um persˇnuafslŠtti annars makans bŠtt vi­ persˇnuafslßtt hins. Nemi ■annig ßkvar­a­ur persˇnuafslßttur sÝ­arnefnda makans Ý heild hŠrri fjßrhŠ­ en reikna­ur skattur af tekjuskattsstofni hans skv. 1. tölul. 1. mgr. 66. gr. skal rÝkissjˇ­ur leggja fram fÚ sem nemur allt a­ ■eim mun til a­ grei­a ˙tsvar hans ß ßlagn­ingarßrinu [---]1) [og ■vÝ, sem ■ß kann a­ vera ˇrß­stafa­, til grei­slu au­leg­arskatts hans ß ßlagningarßrinu]7). Af ■eim persˇnuafslŠtti sem ■ß er ˇrß­stafa­ skal [20/37]3)4)7) hlutum rß­stafa­ til a­ grei­a tekjuskatt sem lag­ur er ß fjßr­magnstekjur, sbr. 3. mgr. 66. gr. Sß hluti persˇnuafslßttar, sem ■ß ver­ur enn ˇrß­stafa­, fellur ni­ur. (2)

Rß­herra skal Ý regluger­a) setja ßkvŠ­i um rß­st÷fun persˇnuafslßttar launamanna ß mˇti sta­grei­slu ß tekjußri samkvŠmt l÷gum um sta­grei­slu opinberra gjalda. ═ regluger­­inni skal og kve­i­ ß um hlutfallslega skiptingu persˇnuafslßttar sem draga skal frß sta­­­grei­slu ß hverju grei­slutÝmabili. Persˇnuafslßttur er ekki millifŠranlegur milli mßna­a en Ý reglu­ger­inni mß heimila a­ ˇnota­ur persˇnuafslßttur, sem safnast hefur upp ß me­an launa­grei­andi hefur haft skattkort launamanns undir h÷ndum, nřtist vi­ sÝ­ari launa­grei­slur, enda sÚu uppfyllt ■au skilyr­i um launabˇkhald og skilagreinar sem nßnar ver­i ßkve­in Ý henni. (3)
1)Sbr. 9. gr. laga nr. 129/2004. 2)Sbr. 6. gr. laga nr. 174/2006. 3)Sbr. 5. gr. laga nr. 61/2008. 4)Sbr. 14. gr. laga nr. 128/2009. 5)Sbr. 5. gr. laga nr. 73/2011. 6)Sbr. 377. gr. laga nr. 126/2011. 7)Sbr. 5. gr. laga nr. 164/2011. *1)┴ ßrinu 2017 er persˇnuafslßttur 634.884 kr. fyrir allt ßri­ og 52.907 kr. ß mßnu­i. a)Regluger­ nr. 535/2016
B
 
[---]1)
1)┴kvŠ­i til brß­abirg­a nr. XXX, sbr. 24. gr. laga nr. 128/2009. Fellt ni­ur frß og me­ 1. jan˙ar 2014.
 
68. gr.
 
A
BarnabŠtur.
Me­ hverju barni innan [18]3) ßra aldurs ß tekjußrinu, sem heimilisfast er hÚr ß landi og er ß framfŠri ■eirra sem skattskyldir eru skv. 1. gr., skal rÝkissjˇ­ur grei­a barnabŠtur til framfŠranda barnsins. FramfŠrandi telst sß a­ili sem hefur barni­ hjß sÚr og annast fram­fŠrslu ■ess Ý lok tekjußrsins. Sß er grei­ir me­lag me­ barni telst ekki framfŠrandi Ý ■essu sambandi. Hjˇn, sem skattl÷g­ eru skv. 62. gr., teljast bŠ­i framfŠrendur og skiptast barna­bŠtur milli ■eirra til helminga. Hi­ sama gildir um samb˙­arfˇlk sem uppfyllir Ý lok tekju­ßrsins skilyr­i 3. mgr. 62. gr. enda ■ˇtt ■a­ ˇski ekki a­ vera skattlagt samkvŠmt ■eirri grein. [A­ sama skapi teljast ■eir sem halda heimili saman ßsamt barni sÝnu framfŠrendur Ý skilningi ßkvŠ­isins ■ˇtt skilyr­i til skrßningar ß samb˙­ sÚu ekki uppfyllt. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur skal ßkvar­a barnabŠtur eins og um hjˇn sÚ a­ rŠ­a.]8) SÚ svo ßstatt a­ einungis anna­ hjˇna er skattskylt hÚr ß landi skv. 1. gr. skal reikna ■vÝ fullar barnabŠtur vegna ■eirra barna hjˇnanna sem eru heimilisf÷st hÚr ß landi eftir ■eim reglum sem gilda um hjˇn, enda liggi fyrir upplřsingar um tekjur beggja ßsamt upplřsingum um barnabŠtur e­a hli­stŠ­ar grei­slur vegna s÷mu barna sem greiddar hafa veri­ erlendis. (1)
 
Fyrir barn sem ÷­last heimilisfesti hÚr ß landi ß tekjußrinu skal einungis grei­a barna­bŠtur Ý hlutfalli vi­ dvalartÝma ■ess hÚr ß landi ß ■vÝ ßri. [Ůannig skal fjßrhŠ­ barnabˇta og sker­ingarm÷rk vegna tekna, sbr. 4. mgr., ßkvar­ast Ý hlutfalli vi­ dvalartÝmann.]10) (2)
 
[---]10)  (3)
 
[Grei­a skal]10) tekjutengdar barnabŠtur me­ hverju barni innan [18]3) ßra aldurs ß tekjußrinu sem ßrlega skulu nema [205.834 kr.]7)12)13)14)15) me­ fyrsta barni en [245.087 kr.]7)12)13)14)15)  me­ hverju barni umfram eitt. Tekjutengdar barnabŠtur me­ b÷rnum einstŠ­ra foreldra skulu vera [342.939 kr.]7)12)13)14)15) me­ fyrsta barni en [351.787 kr.]7)12)13)14)15) me­ hverju barni umfram eitt. BarnabŠtur samkvŠmt ■essari mßlsgrein sker­ast Ý j÷fnu hlutfalli vi­ tekjuskattsstofn umfram [5.400 kr.]5)12)15) hjß hjˇnum og umfram [2.700.000 kr.]5)12)15) hjß ein­stŠ­u foreldri. Me­ tekjuskattsstofni Ý ■essu sambandi er ßtt vi­ tekjur skv. II. kafla laganna, [---]8) a­ teknu tilliti til frßdrßttar skv. 1., 3., 4. og 5. tölul. A-li­ar 1. mgr. og 2. mgr. 30. gr. og frßdrßttar skv. 31. gr. Sker­ingarhlutfalli­ skal vera [4%]10)13) me­ einu barni, [6%]5)13) me­ tveimur b÷rnum og [8%]5)13) me­ ■remur b÷rnum e­a fleiri. [Til vi­bˇtar barnabˇtum samkvŠmt ■essari mßlsgrein skal grei­a tekjutengdar barnabŠtur me­ ÷llum b÷rnum yngri en sj÷ ßra ß tekjußrinu. Skulu ■Šr ßrlega nema [122.879 kr.]12)13)14)15) og skal sker­ingarhlutfall ■eirra vera [4%]13) me­ hverju barni.]10) (4)
 
FjßrhŠ­ barnabˇta skal sker­a um ■Šr barnabŠtur e­a hli­stŠ­ar bŠtur sem framfŠrandi hefur fengi­ erlendis frß ß sama tekjußri vegna barnsins. (5)
 
Komi Ý ljˇs a­ ma­ur hefur fengi­ greiddar barnabŠtur ßn ■ess a­ eiga rÚtt ß ■eim skal honum gert a­ endurgrei­a ■Šr a­ vi­bŠttu 15% ßlagi. ┴lag samkvŠmt ■essari mßlsgrein skal ■ˇ fellt ni­ur ef ma­ur fŠrir r÷k fyrir ■vÝ a­ honum ver­i eigi kennt um ■ß annmarka ß framtali er leiddu til ßkv÷r­unar [rÝkisskattstjˇra]9). (6)
 
[Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. ■essa stafli­ar mß ßkvar­a barnabŠtur me­ b÷rnum sem ekki eru heimilisf÷st hÚr ß landi en eru ß framfŠri rÝkisborgara hins Evrˇpska efnahagssvŠ­is, a­ildarrÝkis stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a Ý FŠreyjum, enda sÚ framfŠrandi skattskyldur hÚr ß landi skv. 1. gr. ■essara laga e­a trygg­ur ß grundvelli 12., 13. e­a 14. gr. laga nr. 100/2007, um almannatryggingar.]4) Skilyr­i fyrir ßkv÷r­un barnabˇta samkvŠmt ■essari mßlsgrein eru ■au a­ b÷rnin sÚu heimilisf÷st Ý einhverju rÝkja hins Evrˇpska efnahags­svŠ­is, [Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a Ý FŠreyjum]2) og a­ fram sÚu l÷g­ fullnŠgjandi g÷gn frß bŠru stjˇrnvaldi Ý ■vÝ landi ■ar sem b÷rnin eru heimilis­f÷st. [Sß sem rÚtt kann a­ eiga til barnabˇta me­ b÷rnum sem ekki hafa heimilisfesti ß ═slandi skal sŠkja um bŠtur til [rÝkisskattstjˇra]9) og leggja fram upplřsingar um tekjur framfŠrenda ßsamt upplřsingum um barnabŠtur e­a hli­stŠ­ar grei­slur vegna s÷mu barna sem greiddar hafa veri­ erlendis, sbr. 1. mgr.]4) Heimilt er a­ setja nßnari reglur um framkvŠmd ■essarar mßls­greinar Ý regluger­.a) (7)
 
BarnabŠtur skulu ßkve­nar [ß grundvelli skattframtals]6) vi­ ßlagningu, sbr. X. kafla. [BarnabŠtur sem eru ßkvar­a­ar lŠgri en [5.000 kr.]13) ß hvern framfŠranda ß grundvelli skattframtals falla ni­ur.]11) [Nßnari reglur, m.a. um fyrirframgrei­slu og ˙tborgun barnabˇta og innheimtu ofgreiddra barnabˇta, ■.m.t. ofgreiddar barnabŠtur erlendis, skulu settar Ý regluger­.b) Barnabˇtum ver­ur ekki skuldajafna­ ß mˇti opinberum gj÷ldum til rÝkissjˇ­s, opinberum gj÷ldum til sveitarfÚlaga og vangreiddum me­l÷gum til Innheimtustofnunar sveitarfÚlaga.]14 [┌rskur­ur rÝkisskattstjˇra um fyrirframgrei­slu barnabˇta skal vera endanleg ˙rlausn mßlsins ß stjˇrnsřslustigi.]9) (8)
 
 
 
Ma­ur sem skattskyldur er skv. 1. gr. og ber vaxtagj÷ld af lßnum, sem tekin hafa veri­ vegna kaupa e­a byggingar ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota, ■ar me­ talin kaup ß [b˙seturÚtti samkvŠmt l÷gum nr. 66/2003 og kaup ß eignarhlut Ý almennri kaupleiguÝb˙­ samkvŠmt eldri l÷gum]3), ß rÚtt ß sÚrst÷kum bˇtum, vaxtabˇtum, enda geri hann grein fyrir lßnum og vaxtagj÷ldum af ■eim Ý sÚrstakri greinarger­ me­ skatt­framtali [skv. 1. mgr. 90. gr.]8) Ý ■vÝ formi sem rÝkisskattstjˇri ßkve­ur. (1)
 
Vaxtagj÷ld, sem mynda rÚtt til vaxtabˇta, eru vaxtagj÷ld vegna fasteignave­lßna til a.m.k. tveggja ßra e­a lßna vi­ lßnastofnanir me­ sjßlfskuldarßbyrg­ til a.m.k. tveggja ßra, enda sÚu lßnin sannanlega til ÷flunar ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota. Sama ß vi­ ■egar um er a­ rŠ­a lßn frß ═b˙­alßnasjˇ­i sem tekin eru vegna verulegra endurbˇta ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota. Vaxtagj÷ld vegna lßna, sem tekin eru til skemmri tÝma en tveggja ßra, er einungis heimilt a­ telja me­ ß nŠstu fjˇrum ßrum tali­ frß og me­ kaupßri ef um er a­ rŠ­a kaup ß Ýb˙­ til eigin nota. SÚ um nřbyggingu a­ rŠ­a er heimilt a­ telja ■au me­ ß nŠstu sj÷ ßrum tali­ frß og me­ ■vÝ ßri ■egar bygging hefst, e­a til og me­ ■vÝ ßri sem h˙snŠ­i er teki­ til Ýb˙­ar ef ■a­ er sÝ­ar. Vaxtagj÷ld teljast Ý ■essu sambandi:
  1. [Greiddir]7) vextir og [greiddar]7) ver­bŠtur ß afborganir og vexti.

  2. Aff÷ll af ver­brÚfum, vÝxlum og sÚrhverjum ÷­rum skuldavi­urkenningum sem fram­teljandi hefur gefi­ ˙t sjßlfur og selt ■ri­ja a­ila og nota­ andvir­i­ til fjßrm÷gnunar Ýb˙­ar til eigin nota, enda sÚ kaupandi brÚfanna nafngreindur. Aff÷llin reiknast hlut­fallslega mi­a­ vi­ afborganir ß lßnstÝmanum.

  3. Lßnt÷kukostna­ur, ßrlegur e­a tÝmabundinn fastakostna­ur, ■ˇknanir, stimpilgj÷ld og ■ing­lřsingarkostna­ur af lßnum.

Til vaxtagjalda teljast ekki uppsafna­ar ßfallnar ver­bŠtur af lßnum sem kaupandi yfir­tekur vi­ s÷lu Ýb˙­ar nÚ heldur uppsafna­ar ßfallnar ver­bŠtur ß lßn skuldara sem hann grei­ir ß lßnstÝma umfram ßkvŠ­i vi­komandi skuldabrÚfs. (2)
 
Vaxtagj÷ld til ˙treiknings vaxtabˇta skv. 4. mgr. mi­ast vi­ fjßrhŠ­ vaxtagjalda, sbr. 2. mgr., hjß hverjum framteljanda en geta ■ˇ ekki or­i­ hŠrri en sem nemur [5%]1) af skuldum sem stofna­ hefur veri­ til vegna ÷flunar Ýb˙­arh˙snŠ­is til eigin nota eins og ■Šr eru Ý ßrs­lok. Hjß ■eim sem skattskyldir eru hluta ˙r ßri vegna brottflutnings ß tekjußrinu skal mi­a vi­ skuldast÷­u eins og h˙n var fyrir brottflutning. Vaxtagj÷ld samkvŠmt ■essari mßlsgrein geta ■ˇ ekki veri­ hŠrri en [554.364]4) kr. hjß einstaklingi, [727.762]4) kr. hjß einstŠ­u foreldri og [901.158]4) kr. hjß hjˇnum e­a sambřlisfˇlki. Hßmark vaxtagjalda hjß m÷nnum, sem skatt­skyldir eru skv. 1. gr. hluta ˙r ßri, ßkvar­ast Ý hlutfalli vi­ dvalartÝma ß ßrinu. (3)
 
VaxtabŠtur skal ßkvar­a ■annig a­ frß vaxtagj÷ldum, eins og ■au eru skilgreind Ý 3. mgr., skal draga fjßrhŠ­ sem svarar til 6% af tekjuskattsstofni. Framangreint hlutfall skal ■ˇ lŠkka­ um 0,5 ß hverju ßri sem ma­ur ß rÚtt ß vaxtabˇtum samfellt vegna sama Ýb˙­arh˙snŠ­is umfram 25 ßr. Hafi ma­ur fengi­ vaxtabŠtur samfellt vegna sama Ýb˙­arh˙snŠ­is Ý 36 ßr skal frßdrßttur ß grundvelli tekjuskattsstofns falla ni­ur. Me­ tekjuskattsstofni Ý ■essu sambandi er ßtt vi­ tekjur skv. II. kafla laganna, a­ teknu tilliti til frßdrßttar skv. 1., 3., 4. og 5. tölul. A-li­ar 1. mgr. og 2. mgr. 30. gr. og frßdrßttar skv. 31. gr. Hjß hjˇnum e­a sambřlisfˇlki, sem uppfyllir skilyr­i 3. mgr. 62. gr. Ý lok tekjußrs, skal vi­ ˙treikning mi­a­ vi­ samanlag­ar tekjur beggja a­ teknu tilliti til frßdrßttar samkvŠmt framans÷g­u. [Hi­ sama ß vi­ um fˇlk sem sannanlega er Ý samb˙­ og heldur heimili saman ■ˇtt skilyr­i til skrßningar ß samb˙­ sÚu ekki uppfyllt.]5) Ůannig ßkvar­a­ar vaxta­bŠtur sker­ast hlutfallslega fari eignir skv. 72. gr., a­ frßdregnum skuldum skv. 1. mgr. 75. gr., fram ˙r [7.119.124]2) kr. hjß einstaklingi og [11.390.599]2) kr. hjß hjˇnum e­a sambřlis­fˇlki uns ■Šr falla ni­ur vi­ 60% hŠrri fjßrhŠ­. VaxtabŠtur grei­ast ˙t a­ lokinni ßlagningu opinberra gjalda og mi­ast vi­ vaxtagj÷ld vi­komandi tekjußrs og eignir Ý lok ■ess sama ßrs. Vi­ ßkv÷r­un vaxtabˇta ß ■vÝ ßri ■egar ma­ur aflar sÚr Ýb˙­arh˙snŠ­is, en hefur ekki fengi­ vaxtabŠtur ßri­ ß­ur, skal ■rßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mßlsl. ■essarar mßlsgreinar reikna vaxtabŠtur frß og me­ ■eim ßrsfjˇr­ungi sem fyrsta fasteignave­lßn vegna kaupanna er teki­. Skal hß­mark vaxtagjalda, tekjuskattsstofn og hßmark vaxtabˇta ■ß ßkve­i­ hlutfallslega mi­a­ vi­ ■a­. VaxtabŠtur geta aldrei veri­ hŠrri en [189.957]4) kr. fyrir hvern mann, [244.299]4) kr. fyrir einstŠtt foreldri og [314.134]4) kr. fyrir hjˇn e­a sambřlisfˇlk sem uppfyllir skilyr­i fyrir samsk÷ttun, sbr. 3. mgr. 62. gr., Ý lok tekjußrs. Hßmark vaxtabˇta hjß ■eim sem skattskyldir eru skv. 1. gr. hluta ˙r ßri ßkvar­ast Ý hlutfalli vi­ dvalartÝma ß tekjußrinu. VaxtabŠtur, sem eru lŠgri en [692]4) kr. ß mann, falla ni­ur. (4)
 
RÚttur til vaxtabˇta er bundinn vi­ eignarhald ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota. RÚtturinn stofnast ■egar Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota er keypt e­a bygging ■ess hefst. Jafnframt getur stofnast rÚttur til vaxtabˇta vegna lßna frß ═b˙­alßnasjˇ­i sem tekin eru vegna verulegra endurbˇta ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota. (5)
 
RÚttur til vaxtabˇta fellur ni­ur ■egar Ýb˙­arh˙snŠ­i telst ekki lengur til eigin nota. SÚ Ýb˙­arh˙snŠ­i selt ßn ■ess a­ hafin sÚ bygging e­a fest kaup ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota ß sama ßri fellur rÚttur til vaxtabˇta ni­ur frß ■eim tÝma sem sala ßtti sÚr sta­. Vi­ ˙treikning vaxtabˇta skal ■ß mi­a vi­ skuldast÷­u eins og h˙n var vi­ s÷lu. (6)
 
Skipta skal vaxtabˇtum til helminga milli hjˇna. Sama gildir um sambřlisfˇlk sem upp­fyllir skilyr­i fyrir samsk÷ttun, sbr. 3. mgr. 62. gr., Ý lok tekjußrs, enda ■ˇtt ■a­ ˇski ekki eftir a­ vera skattlagt samkvŠmt ■eirri grein. [SÚ svo ßstatt a­ einungis anna­ hjˇna er skattskylt hÚr ß landi skv. 1. gr. skal ßkvar­a ■vÝ vaxtabŠtur hÚr ß landi eftir ■eim reglum sem gilda um hjˇn, enda liggi fyrir upplřsingar um tekjur beggja.]9) (7)
 
Ef anna­ hjˇna, sem ß rÚtt ß vaxtabˇtum, fellur frß skal ßkvar­a eftirlifandi maka, sem situr Ý ˇskiptu b˙i, vaxtabŠtur eins og um hjˇn sÚ a­ rŠ­a nŠstu fimm ßr eftir lßt maka. (8)
 
Heimilt er a­ grei­a fyrir fram ßrsfjˇr­ungslega ߊtla­ar vaxtabŠtur til ■eirra sem festa kaup ß Ýb˙­arh˙snŠ­i til eigin nota ß ßrinu 1999 og sÝ­ar. Skulu ߊtla­ar vaxtabŠtur greiddar ˙t fjˇrum mßnu­um eftir lok hvers ßrsfjˇr­ungs. (9)
 
┴Štla­ar vaxtabŠtur skal mi­a vi­ gjaldfallna og greidda vexti hvers ßrsfjˇr­ungs af ■eim ve­lßnum sem tekin eru til ÷flunar Ýb˙­arh˙snŠ­is, ■ˇ ekki meira en fjˇr­ung af hß­marki vaxtagjalda, sbr. 3. mgr. (10)
 
Frßdrßtt frß vaxtagj÷ldum hvers ßrsfjˇr­ungs, sbr. 4. mgr., skal mi­a vi­ fjˇr­ung af sta­­grei­sluskyldum tekjum sÝ­ustu 12 mßna­a ß undan honum a­ vi­bŠttum ■eim tekjum utan sta­grei­slu sem fram koma ß skattframtali fyrra ßrs. Fyrirframgreiddar vaxtabŠtur fyrir hvern ßrsfjˇr­ung skulu eigi vera hŠrri en fjˇr­ungur af hßmarki vaxtabˇta, sbr. 4. mgr. (11)  
 
Sß sem rÚtt kann a­ eiga til fyrirframgrei­slu vaxtabˇta ß ■vÝ ßri sem hann aflar sÚr Ýb˙­ar­h˙snŠ­is skal sŠkja um fyrirframgrei­sluna til [rÝkisskattstjˇra]6) og leggja skal fram tilskildar upplřsingar. Lßnastofnanir, lÝfeyrissjˇ­ir og a­rir a­ilar sem veita lßn til Ýb˙­arkaupa gegn ve­i Ý fasteign skulu veita skattyfirv÷ldum nau­synlegar upplřsingar til a­ ßkvar­a fyrirfram­grei­slu vaxtabˇta. Rß­herra skal me­ regluger­a) setja nßnari reglur um ßkv÷r­un og fyrir­framgrei­slu vaxtabˇta. [┌rskur­ur rÝkisskattstjˇra um fyrirframgrei­slu vaxtabˇta skal vera endanleg ˙rlausn mßlsins ß stjˇrnsřslustigi.]6) (12)
 
Komi Ý ljˇs a­ ma­ur hefur fengi­ greiddar vaxtabŠtur ßn ■ess a­ eiga rÚtt ß ■eim skal honum gert a­ endurgrei­a ■Šr a­ vi­bŠttu 15% ßlagi. Fella skal ni­ur ßlagi­ samkvŠmt ■essari mßlsgrein ef ma­ur fŠrir r÷k fyrir ■vÝ a­ honum ver­i eigi kennt um ■ß annmarka ß framtali er leiddu til ßkv÷r­unar [rÝkisskattstjˇra]6). (13)  
 
Reglur um skuldaj÷fnun vaxtabˇta ß mˇti opinberum gj÷ldum til rÝkissjˇ­s, opinberum gj÷ldum til sveitarfÚlaga og vangreiddum me­l÷gum til Innheimtustofnunar sveitarfÚlaga, [---]4), ■ar ß me­al um forgangs­r÷­, skulu settar Ý regluger­a). (14)
 
 
 
(1) Hjß manni sem hefur tekjur sem um rŠ­ir Ý 2. tölul. A-li­ar 1. mgr. 30. gr. skal vi­ ßlagningu tekjuskatts ß a­rar tekjur hans nota ■a­ skatt■rep sem beita skyldi ef hann hef­i ekki noti­ frßdrßttar sem ■ar um rŠ­ir.
 
(2) ═ tekjuskattsstofn manna, sem skattskyldir eru skv. 1. gr. en hafa einungis veri­ heimilis­fastir hÚr ß landi hluta tekjußrsins, skal deila me­ fj÷lda dvalardaga ■eirra hÚr ß landi ß ßrinu og margfalda sÝ­an ■ß ˙tkomu me­ 365. Tekjuskattur skal sÝ­an reiknast skv. 66. gr. af ■annig reiknu­um tekjuskattsstofni, a­ teknu tilliti til 67. gr., eins og um vŠri a­ rŠ­a menn heimilisfasta hÚr ß landi allt ßri­. ═ ■ß fjßrhŠ­ skal deila me­ 365 og margfalda ■ß ˙tkomu me­ fj÷lda dvalardaga ■eirra hÚr ß landi ß ßrinu. S˙ fjßrhŠ­ sem ■annig fŠst skal vera endan­lega ßkvar­a­ur og ßlag­ur tekjuskattur e­a ßkvar­a­ur ˇnřttur persˇnu­afslßttur.

(3) Ůeir menn, sem dveljast erlendis vi­ nßm e­a vegna veikinda, geta ■rßtt fyrir ßkvŠ­i 1. gr. haldi­ ÷llum rÚttindum sem heimilisfesti hÚr ß landi veitir samkvŠmt l÷gum ■essum og ÷­rum l÷gum um opinber gj÷ld. [Rß­herra]1) skal setja nßnari reglur um framkvŠmd ■essarar mßlsgreinar me­ regluger­,a) m.a. um hva­a nßm falli hÚr undir, rÚtt maka, framtals­skil o.fl.
 
 
Tekjuskatt a­ila, sem skattskyldir eru skv. 3. gr., skal ßkvar­a sem hÚr segir:
  1. Tekjuskatt manna sem um rŠ­ir Ý 1. tölul. 3. gr., skal ßkvar­a ß sama hßtt og um er rŠtt Ý 2. mgr. 69. gr. Sama gildir ef um ˇnřttan persˇnuafslßtt er a­ rŠ­a.

  2. [Tekjuskattur manns, sem um rŠ­ir Ý 2. tölul. 3. gr. skal nema [20%]2)7) af tekju­skattsstofni hans.]1) (1)

    Sß a­ili, sem kemur fram Ý atvinnuskyni til skemmtunar e­a keppni, sbr. 1. mgr. ■essa t÷luli­ar, ßn ßkve­inna launa e­a ■ˇknunar en nřtur Ý ■ess sta­ afraksturs af slÝkri starfsemi, skal grei­a [15%]2) tekjuskatt af heildartekjum af slÝku starfi ßn nokkurs frß­drßttar. (2)

    [Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. skal tekjuskattur eftirlauna■ega og lÝfeyris■ega sem um rŠ­ir Ý 2. tölul. 3. gr. reiknast af tekjuskattsstofni skv. 1.–3. tölul. 1. mgr. 66. gr. a­ teknu tilliti til persˇnuafslßttar skv. A-li­ 67. gr.]1) Persˇnuafslßttur skal Ý ■essum tilvikum einungis dreginn frß tekjuskatti af eftirlaunum og lÝfeyri vi­komandi a­ila og skal ˇnřttum hluta hans einungis rß­stafa­ til grei­slu ß ˙tsvari af s÷mu tekjum. Sß hluti persˇnuafslßttar sem ■ß er enn ˇrß­stafa­ fellur ni­ur og er hann ekki millifŠranlegur milli hjˇna nema ■au sÚu bŠ­i eftirlauna­■egar e­a lÝfeyris■egar og falli a­ ÷­ru leyti bŠ­i undir ßkvŠ­i ■essarar mßlsgreinar. (3)

  3. [Tekjuskatt a­ila sem fß grei­slur fyrir ■jˇnustu e­a starfsemi sem innt er af hendi hÚr ß landi, sbr. 3. tölul. 3. gr., skal reikna sem hÚr segir:

    a. [20%]2)7) af grei­slunni ef um menn er a­ rŠ­a. Ůessi hundra­shluti reiknast m.a. af launum e­a ■ˇknunum til listamanna og annarra sem fram koma Ý atvinnuskyni til skemmtunar e­a Ý hvers konar keppni, en me­ launum og ■ˇknunum teljast hvers konar hlunnindi, [■ˇ ekki gisting og]8) flutningur a­ og frß landinu hafi mˇttakandi ekki greitt hann sjßlfur. Eigi skiptir mßli hvort ma­ur kemur fram ß eigin vegum e­a Ý nafni annars a­ila e­a hvort grei­sla er frß innlendum e­a erlendum a­ila.

    b. [20%]2) af grei­slunni ef um l÷ga­ila skv. 1. og 2. tölul. 1. mgr. 2. gr. er a­ rŠ­a.

    c. [36%]2) af grei­slunni ef um a­ra l÷ga­ila er a­ rŠ­a.]1)

  4. [Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 4. tölul. 3. gr. skal reikna sem hÚr segir:

    a. af tekjuskattsstofni me­ skatthlutfalli skv. 1.–3. tölul. 1. mgr. 66. gr. ßn persˇnuafslßttar skv. A-li­ 67. gr. ef um mann er a­ rŠ­a,

    b. [20%]2) af tekjuskattsstofni, sbr. 2. tölul. 61. gr., ef um l÷ga­ila skv. 1. og 2. tölul. 1. mgr. 2. gr. er a­ rŠ­a,

    c. [36%]2) af tekjuskattsstofni, sbr. 2. tölul. 61. gr., ef um a­ra l÷ga­ila er a­ rŠ­a. (1)

    Tekjuskattsstofn erlendra vßtryggingafÚlaga, sem starfa hÚr ß landi, telst sß hluti heildarßgˇ­ans sem svarar til hlutfallsins milli i­gjaldatekna hÚr ß landi og i­gjaldatekna af allri starfsemi ■eirra.]1) (2)

  5. [Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 5. tölul. 3. gr. skal reikna sem hÚr segir:

    a. [20%]2) af tekjum ef um menn er a­ rŠ­a. [Ůegar um er a­ rŠ­a leigutekjur manns af Ýb˙­arh˙snŠ­i er heimilt a­ taka tillit til frßdrßttar skv. 3. mgr. 30. gr.]4) ١ skal ekki leggja tekjuskatt ß [50%]9) ß leigutekjur manns af Ýb˙­arh˙snŠ­i [til b˙setu leigjanda]9),*1)

    b. [20%]2) af tekjuskattsstofni, sbr. 2. tölul. 61. gr., ef um l÷ga­ila er a­ rŠ­a.

  6. Tekjuskattur a­ila sem um rŠ­ir Ý 6. tölul. 3. gr. skal vera [20%]2) af tekjum.

  7. Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 7. tölul. 3. gr. skal reikna sem hÚr segir:

    a. [20%]2) af tekjum ef um mann er a­ rŠ­a,

    b. [18%]2) af tekjum ef um l÷ga­ila er a­ rŠ­a.

  8. Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 8. tölul. 3. gr. skal reikna sem hÚr segir:

    a. [10%]2)3) af tekjum ef um mann er a­ rŠ­a. ١ skal ekki reikna tekjuskatt af vaxtatekjum a­ [125.000 kr.]5) ß ßri.

    b. [10%]2)3) af tekjum l÷ga­ila.

  9. Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 9. tölul. 3. gr. skal reikna ß sama hßtt og greinir Ý 4.–8. tölul. ■essarar greinar. ]1)
  1. [Tekjuskatt a­ila sem um rŠ­ir Ý 10. tölul. 1. mgr. 3. gr. skal reikna sem hÚr segir:
  1. 20% af tekjum ef um mann er a­ rŠ­a.

  2. 18% af tekjum l÷ga­ila.]6)

1)Sbr. 16. gr. laga nr. 128/2009. 2)Sbr. 4. gr. laga nr. 164/2010. 3)Sbr. 7. gr. laga nr. 164/2011. 4)Sbr. 2. gr. laga nr. 145/2012. 5)Sbr. 2. gr. laga nr. 139/2013. 6)Sbr. 11. gr. laga nr. 142/2013. 7)Sbr. 4. gr. laga nr. 33/2015. 8)Sbr. 9. gr. laga nr. 124/20159)Sbr. 3. gr. laga nr. 125/2015*1)2. og 3. mßlsl. a-li­ar 5. tölul. 70. gr. breytast 1. jan˙ar 2018, sbr. 6. gr. laga nr. 59/2017.

 
(1) Ůeir menn sem b˙settir eru Ý a­ildarrÝki ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a Ý FŠreyjum og bera takmarka­a skattskyldu hÚr ß landi skv. 3. gr., en fß sem nemur eigi minna en 75% heildartekna sinna ß tekjußrinu frß ═slandi, eiga rÚtt ß a­ vera skattlag­ir lÝkt og ■eir hef­u veri­ skattskyldir skv. 1. gr. allt tekjußri­, me­ ■eim rÚttindum sem heimilisfesti hÚr ß landi veitir samkvŠmt l÷gum ■essum og ÷­rum l÷gum um opinber gj÷ld.
 
(2) Sama rÚtt eiga ■eir menn sem skattskyldir eru skv. 1. gr., en hafa einungis veri­ heimilisfastir hÚr ß landi hluta tekjußrsins, hafi ■eir dvali­ Ý a­ildarrÝki ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a Ý FŠreyjum, enda nemi tekjur ■eirra frß ═slandi eigi minna en 75% heildartekna ■eirra ß tekjußrinu.
 
(3) Heimilt er hjˇnum og einstaklingum Ý sta­festri samvist og ˇvÝg­ri samb˙­ sem b˙sett eru Ý a­ildarrÝki ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, Ý a­ildarrÝki stofnsamnings FrÝverslunarsamtaka Evrˇpu e­a Ý FŠreyjum a­ telja fram Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 62. gr. ef anna­ ■eirra e­a bŠ­i eiga rÚtt til skattlagningar skv. 1. e­a 2. mgr. ■essarar greinar, enda nemi tekjur frß ═slandi eigi minna en 90% samanlag­ra tekna ■eirra ß tekjußrinu og ■au sÚu skrß­ saman til heimilis vi­ lok tekjußrs.
 
(4) [Rß­herra]2) skal setja nßnari reglur um framkvŠmd ■essarar greinar me­ regluger­a), m.a. um rÚtt maka, framtalsskil o.fl.]1)
 
 
 
(1) [Tekjuskattur l÷ga­ila skv. 1. og 2. tölul. 1. mgr. 2. gr. skal vera [20%]9) af tekjuskattsstofni, sbr. 2. tölul. 61. gr.]1) [---]2)

(2) [Tekjuskattur annarra l÷ga­ila, sbr. 3., 4. og 5. tölul. 1. mgr. 2. gr., skal vera [36%]9) af tekju­skatts­stofni, sbr. 2. tölul. 61.gr.]­1)

(3) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. og 2. mgr. skal tekjuskattur ■eirra l÷ga­ila er greinir Ý 3., [4.]6) og 5. tölul. 1. mgr. 2. gr. af fengnum ar­i skv. 4. tölul. C-li­ar 7. gr. vera [20%]9) af ■essum tekjum. [Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. og 2. mgr. og 1. mßlsl. ■essarar mßlsgreinar skal einnig leggja sÚrstakan fjßrsřsluskatt ß a­ila sem skattskyldir eru skv. 2. gr. laga um fjßrsřsluskatt. SÚrstaki fjßrsřsluskatturinn skal vera 6% af tekjuskattsstofni yfir 1.000.000.000 kr., sbr. 2. tölul. 61. gr.]11) [Vi­ ßlagningu sÚrstaks fjßrsřsluskatts skal ekki teki­ tillit til samsk÷ttunar og yfirfŠranlegs taps.]12)
 
(4) L÷ga­ilar ■eir, er undan■egnir eru skattskyldu skv. 1., 2., 4., 5., [6., [7. og 8. tölul.]13)]3) 4. gr., skulu ■rßtt fyrir ■a­ grei­a tekjuskatt af fjßrmagnstekjum, sbr. 3., 4. og 5. tölul. C-li­ar 7. gr., svo og skv. 8. tölul. sama stafli­ar 7. gr., a­ ■vÝ er var­ar s÷luhagna­ af hlutabrÚfum. Skal hann vera [20%]9) af ■eim stofni. Afdrßttur skatts og innborgun hans samkvŠmt l÷gum um sta­­grei­slu skatts ß fjßrmagnstekjur skal vera fullna­argrei­sla og koma Ý sta­ ßlagningar sam­kvŠmt l÷gum ■essum. ١ skulu ■eir a­ilar, sem ■essi mßlsgrein tekur til og sjßlfir annast um innheimtu vaxta Ý eigin lßnaumsřslu e­a fß vaxtatekjur sem ekki er dregin af sta­grei­sla, skila greinarger­ um vaxtatekjur til skattyfirvalda og standa skil ß [20%]9) tekjuskatti af slÝkum v÷xtum a­ tekjußri loknu. Ůeir a­ilar, sem ■essi mßlsgrein tekur til og hafa a­rar fjßrmagns­tekjur, skulu s÷mulei­is standa skil ß [20%]9) tekjuskatti af slÝkum tekjum a­ tekjußri loknu. Vi­ ßkv÷r­un ß stofnver­i eigna sem fÚl÷g, sbr. 4. tölul. 4. gr., eignast vi­ gj÷f skal vi­ s÷lu mi­a­ vi­ a­ stofnver­i­ sÚ marka­sver­ ß yfirt÷kudegi fÚlagsins ß eigninni. RÝkisskattstjˇri setur nßnari reglur um skilagreinar og skil vegna ■essarar mßlsgreinar.
 
(5) Eftirtaldir a­ilar eru undan■egnir ßkvŠ­um 4. mgr.:
  1. Lßnasjˇ­ur Ýslenskra nßmsmanna, Bygg­astofnun, ═b˙­alßnasjˇ­ur, FramkvŠmdasjˇ­ur fatla­ra, FramkvŠmdasjˇ­ur aldra­ra, Framlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins, Lßnasjˇ­ur sveitarfÚlaga [ohf.]4), Lßnasjˇ­ur Vestur-Nor­urlanda, Se­labanki ═slands, Nřsk÷punar­sjˇ­ur atvinnulÝfsins, [FiskrŠktarsjˇ­ur]10), [lÝfeyrissjˇ­ir, sbr. l÷g um skyldu­tryggingu lÝfeyrisrÚttinda og starfsemi lÝfeyrissjˇ­a*1) og starfstengdir eftirlaunasjˇ­ir sem heimild hafa til a­ taka ß mˇti i­gj÷ldum til myndunar eftirlaunarÚttar.]5)

  2. Lßnastofnanir sem skattskyldar eru samkvŠmt l÷gum nr. 65/1982, um skattskyldu lßna­stofnana, me­ sÝ­ari breytingum, en fjßrmagnstekjur ■eirra falla undir almenna skatt­skyldu samkvŠmt ■eim l÷gum.

Fara efst ß sÝ­una ⇑