Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 23.9.2019 18:13:41

L÷g nr. 45/1987, kafli 6 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?log=45.1987.6)
Ξ Valmynd

VI. KAFLI
Vi­url÷g og mßlsme­fer­.

┴lag, drßttarvextir og ߊtlun.
28. gr.

(1) SÚu grei­slur launagrei­anda skv. 20. gr. eigi inntar af hendi ß tilskildum tÝma skal hann sŠta ßlagi til vi­bˇtar upphŠ­ skilafjßrins e­a til vi­bˇtar ■vÝ skilafÚ sem honum bar a­ standa skil ß. Sama gildir ef skilagrein hefur ekki veri­ skila­ e­a henni veri­ ßbˇtavant og grei­sluskyld fjßrhŠ­ ■vÝ veri­ ߊtlu­, sbr. 21. gr., nema launagrei­andi hafi greitt fyrir eindaga upphŠ­ er til ߊtlunar svarar.

(2) ┴lag ß vanskilafÚ skv. 1. mgr. skal vera sem hÚr segir:

  1. Einn hundra­shluti (1%) af upphŠ­ vanskilafjßr fyrir hvern dag eftir eindaga, ■ˇ ekki hŠrra en tÝu hundra­shlutar (10%).
     
  2. [┴lag til vi­bˇtar af upphŠ­ vanskilafjßr frß og me­ gjalddaga, hafi ekki veri­ greitt ß 1. degi nŠsta mßna­ar eftir eindaga. Skal ßlag ■etta vera hi­ sama og drßttarvextir sem Se­labanki ═slands ßkve­ur og birtir samkvŠmt l÷gum nr. 38/2001, um vexti og ver­tryggingu.]5)

(3) Vi­ ˙treikning ß ßlagi ß ßŠtla­a grei­sluskylda fjßrhŠ­ telst eindagi sß sami og eindagi grei­slu ■ess mßna­ar sem ߊtla­ er fyrir. Sama gildir um ßlag ß allar vangoldnar grei­slur fyrri tÝmabila.

(4) Sendi launagrei­andi fullnŠgjandi skilagrein [innan 15 daga frß og me­ dagsetningu tilkynningar]2) [rÝkisskattstjˇra]6) skv. 21. gr. skal hann grei­a upphŠ­ skilafjßr samkvŠmt skilagreininni ßsamt ßlagi skv. 2. mgr. [RÝkisskattstjˇri]6) mß breyta fyrri ߊtlun eftir lok ■essara tÝmamarka ef sÚrstakar ßstŠ­ur eru fyrir hendi.

(5) Komi Ý ljˇs a­ launagrei­anda, sem grei­a ßtti skilafÚ, hafi ekki veri­ ߊtlu­ gjaldskyld fjßrhŠ­ e­a ߊtlun veri­ lŠgri en ■a­ skilafÚ sem honum bar a­ grei­a skal hann grei­a hi­ gjaldskylda skilafÚ auk ßlags skv. 2. mgr.

(6) Fella mß ni­ur ßlag skv. 2. mgr. ef launagrei­andi fŠrir gildar ßstŠ­ur sÚr til afs÷kunar og metur [rÝkisskattstjˇri]6) ■a­ Ý hverju einst÷ku tilviki hva­ telja skuli gildar ßstŠ­ur Ý ■essu sambandi. [---]3)

(7) Heimilt er a­ ߊtla gjaldskylda fjßrhŠ­ launagrei­anda ef Ý ljˇs kemur a­ skilagrein hans sty­st ekki vi­ tilskili­ bˇkhald samkvŠmt l÷gum nr. 51/1968*1) e­a ßkvŠ­i reglna um sÚrstakt launabˇkhald sem settar hafa veri­ af [rß­herra]7) samkvŠmt heimild Ý 27. gr. Jafnframt er heimilt a­ ߊtla gjaldskylda fjßrhŠ­ launagrei­anda ef Ý ljˇs kemur a­ fŠrsla ß launum Ý bˇkhaldi e­a a­rir ■Šttir, sem skilagrein ß a­ byggjast ß, sty­st ekki vi­ ■au g÷gn sem ßkvŠ­i reglna, settra skv. 27. gr., mŠla fyrir um e­a ef bˇkhald og ■au g÷gn, sem liggja fyrir um gjaldskylda fjßrhŠ­ samkvŠmt skilagrein, ver­a ekki talin nŠgilega ÷rugg. Enn fremur er heimilt a­ ߊtla gjaldskylda fjßrhŠ­ launagrei­anda ef ekki er lagt fram bˇkhald e­a ■au g÷gn sem skattyfirv÷ld kunna a­ bi­ja um til sannprˇfunar ß skilagreinum, sbr. 25. gr. ┴kvŠ­i 2. mgr. eiga einnig vi­ um ߊtlanir samkvŠmt ■essari mßlsgrein.

(8) [SÚ skilafÚ vanreikna­ e­a laun dregin undan mß gera launagrei­anda a­ grei­a vanskilafÚ sex ßr aftur Ý tÝmann, tali­ frß byrjun ■ess ßrs ■egar endurreikningur fer fram. Fari fram rannsˇkn vi­ embŠtti rÝkisskattstjˇra e­a hjß [l÷greglu]4) ß skilum launagrei­anda nŠr heimild til endurreiknings til sex ßra aftur Ý tÝmann, tali­ frß byrjun ■ess ßrs ■egar rannsˇkn hˇfst.]1)

1)Sbr. 13. gr. laga nr. 90/1987. 2)Sbr. 5. gr. laga nr. 98/1988. 3)Sbr. 2. gr. laga nr. 139/1995. 4)Sbr. 43. gr. laga nr. 90/1996. 5)Sbr. 3. gr. laga nr. 135/2002. 6)Sbr. 43. gr. laga nr. 136/2009. 7)Sbr. 119. gr. laga nr. 126/2011. *1)N˙ l÷g nr. 145/1994, me­ sÝ­ari breytingum.

Innheimta vanskilafjßr o.fl.
29. gr.

(1) [VanskilafÚ, ßlag og sektir samkvŠmt ■essum kafla skal innheimt af innheimtua­ila, sbr. 20. gr., Ý ■vÝ umdŠmi ■ar sem skuldari ß l÷gheimili.

(2) VanskilafÚ, ßlag og sektir njˇta l÷gtaksrÚttar Ý eignum skuldara. [---]2)

(3) Innheimtua­ili getur lßti­ l÷greglu st÷­va atvinnurekstur launagrei­anda sem ekki gerir fullnŠgjandi skil ß skilafÚ e­a ßlagi skv. 28. gr. innan 15 daga tali­ frß eindaga e­a frß ˙rskur­i skattyfirvalda um vanskil og ßlag, me­ ■vÝ m.a. a­ setja starfsst÷­var, skrifstofur, ˙tib˙, tŠki og v÷rur undir innsigli ■ar til full skil eru ger­. [Jafnframt er rÝkisskattstjˇra heimilt a­ lßta l÷greglu st÷­va atvinnurekstur launagrei­anda sem ekki hefur sinnt skyldum sÝnum skv. 2. mgr. 15. gr. e­a 1. mgr. 19. gr. Ekki skal beita ■essu ˙rrŠ­i nema eftir Ýtreku­ tilmŠli um ˙rbŠtur.]4)

(4) Innheimtua­ili skal senda skilagrein til [rÝkisskattstjˇra]3) yfir fÚ er hann hefur mˇtteki­ samkvŠmt ßkvŠ­um ■essa kafla. Innheimtu vanskilafÚ og ßlagi skal haldi­ a­greindu ß sÚrst÷kum reikningi ■ar til sundurli­u­ skilagrein berst frß launagrei­anda.]1)

1)Sbr. 14. gr. laga nr. 90/1987. 2)Sbr. 1. gr. laga nr. 78/1989. 3)Sbr. 43. gr. laga nr. 136/2009. 4)Sbr. 2. gr. laga nr. 42/2013.

 Refsingar.
30. gr.

(1) [Skřri gjaldskyldur ma­ur af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi rangt e­a villandi frß einhverju ■vÝ er mßli skiptir um sta­grei­sluskil hans skal hann grei­a fÚsekt allt a­ tÝfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem vanrŠkt var grei­sla ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur tv÷faldri skattfjßrhŠ­inni. Stˇrfellt brot gegn ßkvŠ­i ■essu var­ar vi­ 1. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1).

(2) Hver sß launagrei­andi sem af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi skřrir rangt e­a villandi frß einhverju ■vÝ er mßli skiptir um sta­grei­sluskil sÝn, hefur ekki haldi­ eftir fÚ af launagrei­slum eins og honum bar, hefur ekki afhent skilagreinar ß l÷gmŠltum tÝma e­a ekki innt af hendi ■Šr grei­slur vegna launamanna sem hann hefur haldi­ eftir e­a honum bar a­ halda eftir skal grei­a fÚsekt allt a­ tÝfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem hann vanrŠkti a­ halda eftir e­a standa skil ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur tv÷faldri skattfjßrhŠ­inni nema ■yngri refsing liggi vi­ brotinu eftir 247. gr. almennra hegningarlaga*1). [FÚsektarlßgmark samkvŠmt ■essari mßlsgrein ß ekki vi­ hafi brot einskor­ast vi­ a­ standa ekki skil ß rÚttilega tilgreindri sta­grei­slu samkvŠmt skilagrein sta­grei­slu, enda hafi veri­ sta­in skil ß verulegum hluta skattfjßrhŠ­ar e­a mßlsbŠtur eru miklar.]3) ┴lag skv. 1. tölul. 2. mgr. 28. gr. dregst frß sektarfjßrhŠ­. Stˇrfellt brot gegn ßkvŠ­i ■essu var­ar vi­ 1. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1).

(3) Hafi laungrei­andi af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi vanrŠkt a­ halda tilskili­ launabˇkhald var­ar ■a­ brot vi­ refsißkvŠ­i laga um bˇkhald, en vi­ 2. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1) sÚ um meiri hßttar brot a­ rŠ­a.

(4) Ef ma­ur af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi vanrŠkir tilkynningarskyldu sÝna skv. 19. gr., upplřsingaskyldu skv. 25. gr., misnotar skattkort, vanrŠkir a­ veita upplřsingar e­a lßta Ý tÚ a­sto­, skilagreinar, skřrslur e­a g÷gn svo sem ßkve­i­ er Ý l÷gum ■essum skal hann sŠta sektum e­a [fangelsi allt a­ 2 ßrum.]2)

(5) Skřri skilaskyldur ma­ur af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi rangt e­a villandi frß einhverju er var­ar skilaskyldu hans mß gera honum sekt ■ˇtt upplřsingarnar geti ekki haft ßhrif ß skilaskyldu hans e­a grei­sluskil. S÷mu refsingu var­ar ■a­ launamann sem lŠtur grei­a sÚr laun vitandi um a­ launagrei­andi hans hefur eigi haldi­ eftir af launum hans ■eirri fjßrhŠ­ opinberra gjalda sem skylt er samkvŠmt l÷gum ■essum e­a skřrir rangt e­a villandi frß einhverju er var­ar skilaskyldu e­a grei­sluskil vegna hans ■ˇtt upplřsingarnar geti ekki haft ßhrif ß ■essi skil.

(6) Ver­i brot ß 1. e­a 2. mgr. ßkvŠ­isins uppvÝst vi­ skipti dßnarb˙s skal grei­a ˙r b˙inu fÚsekt, allt a­ fjˇrfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem vanrŠkt var grei­sla ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur skattfjßrhŠ­inni a­ vi­bŠttum helmingi hennar. ┴lag skv. 1. tölul. 2. mgr. 28. gr. dregst frß sektarfjßrhŠ­. SÚ svo ßstatt sem segir Ý 5. mgr. mß gera b˙inu sekt.

(7) Hver sß sem af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi lŠtur skattyfirv÷ldum Ý tÚ rangar e­a villandi upplřsingar e­a g÷gn var­andi skilaskyldu annarra a­ila e­a a­sto­ar vi­ ranga e­a villandi skřrslugj÷f til skattyfirvalda skal sŠta ■eirri refsingu er segir Ý 1. e­a 2. mgr. ■essarar greinar.

(8) Tilraun til brota e­a hlutdeild Ý brotum ß l÷gum ■essum er refsiver­ eftir ■vÝ sem segir Ý III. kafla almennra hegningarlaga og var­ar fÚsektum allt a­ hßmarki ■vÝ sem ßkve­i­ er Ý ÷­rum ßkvŠ­um ■essarar greinar.

(9) Gera mß l÷ga­ila fÚsekt fyrir brot ß l÷gum ■essum ˇhß­ ■vÝ hvort broti­ megi rekja til saknŠms verkna­ar fyrirsvarsmanns e­a starfsmanns l÷ga­ilans. Hafi fyrirsvarsma­ur hans e­a starfsma­ur gerst sekur um brot ß l÷gum ■essum mß auk refsingar, sem hann sŠtir, gera l÷ga­ilanum sekt og sviptingu starfsrÚttinda, enda sÚ broti­ drřgt til hagsbˇta fyrir l÷ga­ilann e­a hann hafi noti­ hagna­ar af brotinu.]1)

1)Sbr. 2. gr. laga nr. 42/1995. 2)Sbr. 185 gr. laga nr. 82/1998. 3)Sbr. 1. gr. laga nr. 134/2005. *1)Sjß l÷g nr. 19/1940.

Mßlsme­fer­ og [---]7) rannsˇkn. Fyrningarreglur.
31. gr.

(1) [[Sektir skv. 30. gr. skulu ˙rskur­a­ar af yfirskattanefnd nema mßli sÚ vÝsa­ til [---]7) rannsˇknar og dˇmsme­fer­ar skv. [4. mgr.]6) Skattrannsˇknarstjˇri sendir yfirskattanefnd mßl til ˙rskur­ar. Vi­ me­fer­ mßla hjß yfirskattanefnd skal veita sakborningi fŠri ß a­ halda uppi v÷rnum. ┌rskur­ir yfirskattanefndar eru fullna­ar˙rskur­ir og fylgir ■eim ekki vararefsing.

(2) [Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. er skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins e­a l÷glŠr­um fulltr˙a hans heimilt a­ gefa a­ila kost ß a­ lj˙ka refsime­fer­ mßls me­ ■vÝ a­ grei­a sekt til rÝkissjˇ­s, enda sÚ tali­ a­ brot sÚ skřlaust sanna­, og ver­ur mßli ■ß hvorki vÝsa­ til [rannsˇknar l÷greglu]7) nÚ sektarme­fer­ar hjß yfirskattanefnd. Vi­ ßkv÷r­un sektar skal hafa hli­sjˇn af e­li og umfangi brota. Sektir geta numi­ frß 100 ■˙s. kr. til 6 millj. kr. A­ila skulu veittar upplřsingar um fyrirhuga­a sektarfjßrhŠ­ ß­ur en hann fellst ß a­ lj˙ka mßli me­ ■essum hŠtti. Sektarßkv÷r­un samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu skal loki­ innan sex mßna­a frß ■vÝ a­ rannsˇkn skattrannsˇknarstjˇra lauk.

(3) Vararefsing fylgir ekki ßkv÷r­un skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins. Um innheimtu sekta sem ßkve­nar eru af skattrannsˇknarstjˇra gilda s÷mu reglur og um innheimtu vanskilafjßr og ßlags samkvŠmt l÷gum ■essum. Einnig mß beita 3. mgr. 29. gr. eftir ■vÝ sem vi­ ß. Senda skal rÝkissaksˇknara skrß yfir mßl sem loki­ er samkvŠmt ■essu ßkvŠ­i. Telji rÝkissaksˇknari a­ saklaus ma­ur hafi veri­ lßtinn gangast undir sektarßkv÷r­un skv. 2. mgr. e­a mßlalok hafi veri­ fjarstŠ­ a­ ÷­ru leyti getur hann bori­ mßli­ undir dˇmara til ˇnřtingar ßkv÷r­un skattrannsˇknarstjˇra.]6)

(4) [---]5) Skattrannsˇknarstjˇri getur vÝsa­ mßli til [rannsˇknar l÷greglu]7) af sjßlfsdß­um, svo og eftir ˇsk sakbornings ef hann vill ekki hlÝta ■vÝ a­ mßl hans ver­i afgreitt af yfirskattanefnd skv. 1. mgr.]3)

(5) [Grei­slukr÷fu mß hafa uppi og dŠma Ý sakamßli vegna brota ß l÷gunum.]2) 7)

(6) Sektir fyrir brot gegn l÷gum ■essum renna Ý rÝkissjˇ­. Um innheimtu sekta, er [yfirskattanefnd]4) ˙rskur­ar, gilda s÷mu reglur og um innheimtu vanskilafjßr og ßlags eftir l÷gum ■essum. Einnig mß beita ßkvŠ­um 3. mgr. 29. gr. eftir ■vÝ sem vi­ ß.

(7) S÷k skv. 30. gr. fyrnist ß sex ßrum mi­a­ vi­ upphaf rannsˇknar ß vegum skattrannsˇknarstjˇra e­a [l÷greglu]5) enda ver­i ekki ˇe­lilegar tafir ß rannsˇkn mßls e­a ßkv÷r­un refsingar.]1) [١ fyrnist s÷k vegna tekna og eigna Ý lßgskattarÝkjum ß tÝu ßrum.]8)

1)Sbr. 15. gr. laga nr. 90/1987. 2)Sbr. 19. tölul. 195. gr. laga nr. 19/1991. 3)Sbr. 1. gr. laga nr. 46/1992. 4)Sbr. 2. gr. laga nr. 46/1992. 5)Sbr. 43. gr. laga nr. 90/1996. 6)Sbr. 2. gr. laga nr. 134/2005. 7)Sbr. 234. gr. laga nr. 88/2008. 8)Sbr. 9. gr. laga nr. 112/2016. ┴kvŠ­i­ gildir einnig um brot sem framin eru fyrir gildist÷ku laga ■essara, enda sÚ fyrningarfrestur ■eirra ekki hafinn.

[31. gr. a

(1) Til tryggingar grei­slu vŠntanlegrar kr÷fu um sta­grei­slu opinberra gjalda, fÚsektar og sakarkostna­ar Ý mßlum er sŠta rannsˇkn hjß skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins er heimilt a­ krefjast kyrrsetningar hjß gjaldanda og ÷­rum ■eim sem r÷kstuddur grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 30. gr. beinist a­ ef hŠtta ■ykir ß a­ eignum ver­i ella skoti­ undan e­a ■Šr glatist e­a rřrni a­ mun, enda megi Štla a­ meint refsiver­ hßttsemi var­i vi­ 262. gr. almennra hegningarlaga.

(2) Tollstjˇri annast rekstur mßla skv. 1. mgr. Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins skal tilkynna tollstjˇra um mßl ■ar sem hann telur a­ rannsˇkn hans muni lei­a til ■ess a­ sta­grei­sla opinberra gjalda hjß gjaldanda ver­i hŠkku­ e­a honum e­a ÷­rum ■eim sem grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 30. gr. beinist a­ ver­i ger­ fÚsekt. Tollstjˇra er heimill a­gangur a­ ÷llum nau­synlegum upplřsingum og g÷gnum sem skattyfirv÷ld, fjßrmßlastofnanir og a­rir a­ilar b˙a yfir, sbr. 25. gr., og snerta rß­stafanir samkvŠmt ■essari grein. Um framkvŠmd og gildi kyrrsetningar fer sem um kyrrsetningu fjßrmuna almennt sÚ a­ rŠ­a, me­ ■eim undantekningum a­ tryggingu ■arf ekki a­ setja, mßl ■arf ekki a­ h÷f­a til sta­festingar kyrrsetningu og gj÷ld skal ekki grei­a fyrir rß­stafanirnar.

(3) Kyrrsetning fellur ni­ur ef rannsˇkn lei­ir ekki til ■ess a­ skattar skatta­ila ver­i hŠkka­ir e­a honum e­a ÷­rum ■eim sem r÷kstuddur grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 30. gr. beinist a­ ver­i ger­ fÚsekt hvort sem er af skattyfirv÷ldum e­a fyrir dˇmi. Sß er kyrrsetning beinist a­ ß ■ß heimtingu ß a­ felldar ver­i ˙r gildi ■Šr rß­stafanir sem ger­ar hafa veri­ til tryggingar kyrrsetningunni. Kyrrsetning fellur ß sama hßtt ni­ur ef inntar eru af hendi ■Šr grei­slur sem kyrrsetning ß a­ tryggja.

(4) Leggja mß fyrir hÚra­sdˇm ßgreining um l÷gmŠti kyrrsetningarger­ar me­ sama hŠtti og greinir Ý 2. mgr. 102. gr. laga um me­fer­ sakamßla.]1)

1)Sbr. 1. gr. laga nr. 24/2011.
 

Fara efst ß sÝ­una ⇑